Falck får 2015-underskud på halv milliard

Falck har måttet nedskrive sine aktiviteter i Safety Services kraftigt, og det har affødt et større underskud.

Selv om Falck øgede sin omsætning i 2015 med ni procent, må selskabet alligevel indkassere en rød underskudslussing på 523 millioner kroner i årsregnskabet.

Det skyldes nedskrivninger i aktiviteterne i Safety Services, der uddanner og træner offshoremedarbejdere, i størrelsesordenen 750 millioner kroner.


Krisen i olie- og gasindustrien, som er affødt af de lave oliepriser, smitter altså også af på det danske sikkerheds- og redningsselskab.

- Vi er blevet ramt på samme måde som alle andre virksomheder, der har aktiviteter i olieindustrien. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg vælger dog i stedet at glæde mig over, at vi samtidig med nedskrivningerne på Safety Services i 2015 har styrket Falcks position på de væsentligste markeder i Europa, USA og Latinamerika, siger koncernchef Allan Søgaard i en kommentar til regnskabet.

Han understreger dog, at Falck på sigt skal opnå bedre resultater på bundlinjen.

I Danmark har selskabet sidste år måttet se ambulancedriften i Region Syddanmark gå til udenlandske Bios, men det er lykkedes at fastholde kontrakterne i de fire øvrige regioner.

Og i både USA og Spanien er det lykkedes at øge ambulancedriften betydeligt.

Forventningen for 2016 er en omsætningsvækst på 10 procent, selv om vanskelighederne i oliebranchen måtte fortsætte.

- I adskillige lande er der stigende efterspørgsel efter ambulancetjeneste af høj kvalitet, effektiv brandbekæmpelse, hurtig autohjælp, effektfulde sundhedsløsninger og andre af Falcks kompetencer, siger Allan Søgaard Larsen.

/ritzau/

Emneord: Falck, OPS, Allan Søgaard Larsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også