-
15.11.16
Vi bryder næsten alle loven for at overleve, fortæller en enlig mor på kontanthjælp. Hun satte sig for at bryde tabu og tale med andre enlige om udfordringerne. Her er deres svar, som blev indhentet FØR kontanthjælpsloftet.
-
"Det er ikke nyt, at der er tabere. Det nye er, at de bliver ydmyget, straffet og fastholdt i fattigdom, i stedet for at blive hjulpet til at forsørge sig selv". Sådan lyder kritikken fra Per K. Larsen, som runder fattigdomsdebatten af på DenOffentlige.
-
Lisa har livet foran sig endnu. Hun vil gerne have et godt og trygt liv, men i sine foreløbig 28 år har der kun være få stabile år. Kommunerne er en væsentlig del af udfordringen, skriver temaredaktør Per K. Larsen i denne uge klumme i Fattigdomsdebatten.
-
Det er på tide at vise ghettoerne tillid, for de har faktisk succes med at skabe nærvær og fællesskab, når de får lov, skriver Per K. Larsen i ugens klumme i Fattigdomsdebatten.
-
Udviklingen på socialområdet skriger på en reform. Efter fire årtiers eksperimenter og skud i alle retninger står vi midt i en socialkrise, som kun en ny grundlæggende socialreform kan løse. Her er et bud på tre spor for en kommende socialreform.
-
Økonomien, systemet og arbejdsmarkedet er tre centrale fokusområder, for at rette op på årtiers spild af menneskeskæbner og milliarder på socialområdet. Her er et første udkast til en socialreform.
-
Jeg ønsker at blive behandlet som et menneske. Jeg ønsker mig en tidsgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at afklare mig. Her er årets måske mest konstruktive og oprigtige opråb i debatten. Redaktør Per K. Larsen har set tilbage for at se frem.
-
Det er ynkeligt at se på, hvordan mennesker fastholdes i dårligdom og fagpersonale kommer til kort og gør alt andet end at give den kvalificerede rådgivning, de er uddannet til, skriver Per K. Larsen i dagens spark til Fattigdomsdebatten.
-
Per K. Larsen tager fat om nældens rod i dagens Fattigdomsdebat, hvor han skaber ligevægt mellem system og borger. Læs hans opskrift på en balance mellem borgerens ret til et arbejde og samfundets pligt til at levere det - og om de milliarder, der venter i samfundsøkonomisk gevinst.
-
Med brevet fra Mona i sidste uge kom der gang i debatten. Det får temaredaktør Per K. Larsen til at minde om, at kun en ud af fem nyfødte i en socialt udsat familie, får det vi kalder et godt liv. Fire fødes ind i socialt udsathed, og man kan vel svært argumentere for, at de er skyldige i egen situation. Ugens indlæg i Fattigdomsdebatten.
-
I 40 år har ansvarlige aktører gået som katten om den varme grød i debatten om socialområdet. Lad os gøre rent bord, og få en fordomsfri debat om, hvordan socialområdet bedst organiseres, skriver Per K. Larsen. Han stiller bla spørgsmål ved kommunernes evner som driftsansvarlige i de svære socialsager.
-
EU's frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft medfører sociale forringelser. Samtidig har sociale ydelser været forudsætningen for et lige og rigt Danmark. Som dansker må man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor i alverden sætter vi noget over styr som virker? skriver Per. K. Larsen i Fattigdomsdebatten og kommer med bud på, hvordan vi blandt andet via et rummeligt arbejdsmarked, ændring af regler og rehabilitering kan sikre velfærd og vækst.
-
Der er brug for en alvorlig debat om kommunernes evne til at levere brugbare resultater på socialområdet. De har haft 40 års chance, men reelt fejlet. Derfor er det relevant at stille tabu-spørgsmålet, om kommunerne er de rigtige til de tunge socialopgaver, skriver Per K. Larsen i Fattigdomsdebatten. Hvad skal der til for at bryde troen på at kommuner er bedst til alt, spørger han.
-
Det er med økonomer som med andre eksperter. Der er forskellige meninger på markedet. Den for tiden mest populære økonomiske teori er for øvrigt slet ikke økonomisk, men psykologisk. Den siger, at hvis kontanthjælpen sættes ned og dagpenge forringes, så får modtagerne mere lyst til at gennemføre uddannelse, komme i arbejde, blive raske og selvforsørgende. Der er absolut ingen evidens for dette synspunkt, skriver Per K. Larsen i dagens indlæg i Fattigdomsdebatten.
-
Indsatsen for fattige og socialt udsatte, når regering og kommuner nu lister mål ind om en sammenhængende indsats for borgere på kvindekrisecentre og forsorgshjem, skriver temaredaktør Per K. Larsen her i en ordentlig afklædning af aftalen om kommunernes økonomi fra før sommerferien.
-
Vi er på vej væk fra velfærd som har gjort danskerne til et af verdens mest trygge og lykkelige folk. Det sker samtidig med udviklingen af EU’s indre marked. Men EU rummer også socialt ansvarlige alternativer.
-
Folketingsvalget der rykker nærmere ser ud til at blive afgjort af marginaler. Nye vælgere kan få stor indflydelse på om vægtskålen tipper til den ene eller anden side af Folketinget. Derfor er Stemmer på Kanten blevet en politisk magtfaktor - og både blå som røde politikere kan her få et indblik i de dagsordner, der kan vinde næste valg.
-
Der er behov for en læs-let indføring i fattigdommens anatomi. For selvom Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport om faldende fattigdom er en god nyhed (i hvert fald nogen tid endnu), er den også præget af fordomme. Lige så kyndige forfatterne er udi økonomi, lige så uvidende er de desværre når det kommer til sociale og menneskelige faktorer.
-
Det er et "falsk" parlament uden regering og opposition - men dets indflydelse er virkelig og stigende. Hvad sker der, hvis du ikke stemmer til valget om det eneste demokratisk valgte organ i EU?
-
Virkeligheden i et beskæftigelsessystem, der gennem årene er blevet stadig mere regelstyret, ubrugeligt og umenneskeligt, ser forhåbentlig ud til at ændre sig med en ny reform. Som det ser ud nu, finder ledige arbejde nærmest på trods af jobcentrenes indsats, imens ledige med andre problemer end ledigheden, ikke får den hjælp, de har brug for, skriver Per K. Larsen.
-
Folketinget har i mange år fortiet, at EU ikke alene betyder et frit marked. Konsekvensen af et frit marked er en social union. Vi kan enten vælge en social union, hvor velfærden stille og roligt eroderer - eller én, hvor vi hjælper hinanden med at skabe gode sociale forhold i alle lande. Grænsebomme er en fiktion.
-
Langt de fleste danskere sparer op i stedet for at forbruge, fordi det er klogt at kunne sørge for sig selv, når samfundet ikke gør det. Løsningen er den, som nu også IMF taler om: At samfundet tager ansvar for at begrænse uligheden med bedre adgang til sundhed, uddannelse og sociale programmer.
-
Ordene "mindre bureaukrati" har de seneste 40 år resulteret i flere statslige regler og mere kontrol med ledige. For kommuner er myndigheder, styret af regler og budgetter, og sagsbehandlere en syndig blanding af lovgivende, udøvende og dømmende magt. Resultatet er brud på retssikkerheden og mangel på tillid mellem de ledige og jobcentrene.
-
Når samfundet skaber flere fattige øger det presset på sundhedssektoren. Derfor er sundhedsministerens debat om lighed vigtig, men den har stået på i 40 år uden væsentlige forandringer.
-
Selvom reformerne af både sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp uden tvivl vil hjælpe nogle grupper af borgere, er der også fare for, at andre netop bliver skubbet ud i fattigdom. Øget fattigdom er ikke foreneligt med det samfund, som LO arbejder for. Derfor er vi glade for, at regeringen har vedtaget en fattigdomsgrænse.
