Mona er enlig mor på kontanthjælp og brød et tabu: Jeg spurgte andre enlige, hvordan de klarer sig

Der kom et brev til redaktionen, som bedre end mange analyser og statistikker giver indtryk af det samfund Danmark udvikler sig til.

Brevet kom samtidig med at UNICEF fortalte at antallet af børn på 0 – 17 år der lever i fattigdom er vokset med 13.000 i perioden 2008 – 2012. 10 % af danske børn vokser op i  fattige kår. Danmark er faldet ned som nr. 24, sammenlignet med 41 andre industrialiserede og rige lande. Norge ligger på en femteplads, Finland som nummer otte og Sverige som nummer 13. Danmark er nummer 24.

Brevet fra Mona:

Jeg føler det ydmygende at skulle finde vores mad i diverse containere, så derfor har jeg været lidt rundt i venindekredsen, for at finde ud af hvordan de andre klarer sig for en kontanthjælp.

Det er ikke noget vi normalt snakker om. Det er ikke noget vi er stolte af.
 Det har været svært at opsamle denne viden. Jeg måtte udlevere mig selv, fortælle at jeg selv finder vores mad mellem andres affald, for at få dem i tale.


Alle navne og andet, som kan genkendes er ændret. Vi tør ikke risikere at jobcentret får øje på os. Jobcentret kontrollerer os. De hjælper os ikke så vi kan forsørge os selv. Det er så nedværdigende. Men jeg føler du bør kende realiterne.

Jette kommer fra en rig familie, men desværre har hun en psykisk diagnose. Hun er alene med tre børn.
 Hendes stedfar sætter 2000 kr. ind på hendes konto hver måned, så han er sikker på at de får mad.



Amina kommet til Danmark på grund af krig for nogle år siden med sine børn.
 Hun har, siden hun er ankommet til Danmark, lært herboende børn af med forældre fra andre lande nutidig arabisk og har fået lidt for det.



Louise er enlig mor til to. Hun har stor gæld fra et tidligere ægteskab.
Hun har de seneste 10 år set sig nødsaget til, at tjene lidt ved prostitution for at kunne give sine børn de modeting de andre børn har. Hun indberetter de tjente penge og får et træk i kontanthjælpen, så hun er stolt af det hun gør. Men da jeg går hende på klingen, så græder hun.



Det er over 10 år siden at Pernille sidst havde arbejde. Hun har ingen uddannelse og er alene med sin datter. 
Hun tjener lidt sorte penge ved at gøre rent i et privat hjem nogle gange om ugen.



To ægteskaber og 6 børn og flere småjobs, er hvad Isabella har bag sig. Nu er hun alene med to teenagedrenge.
 Hun kan noget med sine hænder og giver lidt zoneterapi og andre alternativ behandling og får lidt penge for det.



Charlotte er tidligere narkoman, men lever et normalt liv i dag. Hun har fire børn, hvoraf to er hjemmeboende.
 Hun stjæler mad i de store supermarkeder. Ellers ville hendes børn aldrig få kød. Hun er aldrig blevet taget for det. Så det er blevet et fast supplement til hjemmet.



Diana føler ikke samfundet har brug for hende, men hun kan lide at gøre gavn. Hun er alene med 2 børn.
 Hun hjælper 2 velstillede familier, passer deres syge børn og tjener lidt.



Ulla har små børn, men kan ikke få det til at køre rundt. Hun føler at folk ser ned på hende, fordi hun er alene med børnene og på kontanthjælp.
 Hun går ud om natten og skralder, så hun har mad til næste dag.

Hun har ingen til at passe børnene og er bange for at de vågner.

Inger har altid fået meget hjælp af sin mor, både til at passe børnene og til at holde hjemmet.
Hendes mor har købt en bil til hende og samtidig lagt et benzinkort i bilen. Så hendes mor dækker alle hendes transportudgifter.



Belinda ønsker, at hendes ældste datter får den uddannelse, hun ikke fik selv.
Hun har flyttet sin ældste datters adresse, så hun får SU for udeboende. Så har hun råd til at have hende boende, mens hun er under uddannelse.



Jette har haft en hård barndom og ønsker at hendes søn skal have en bedre barndom. Men systemet har kig på hende, så hun går til møder og har tit besøg af en hjemmevejleder, derfor sidder hun fast på kontanthjælp. 
Hver måned sælger hun noget af sin søns ADHD medicin på det sorte marked, så hun har råd til mad.



Karina er kommet ud og ind af kontanthjælpen flere gange, men nu sidder hun fast. Det nager hende at hun ikke kan få arbejde, nu hvor børnene endelig kan være alene hjemme.
 Hendes mor fylder hendes fryser, så hun bruger kun ganske få penge på mad.


Efter mange år på flugt, er Tina og hendes børn faldet til ro, og hun har fundet en sød kæreste, som endnu ikke har mødt hendes børn.
 Hendes kæreste betaler hendes elregning, så hun har råd til børnenes fritidsaktiviteter.



Det er trist at opleve at mennesker på kontanthjælp ikke kan overholde loven. Enten bliver de direkte kriminelle ved at stjæle eller ved at begå socialt bedrageri. Det jeg må konstatere er at rådighedsbeløbet for en kontanthjælpsmodtager ikke er stort nok, så det er nødvendigt at begå kriminelle handlinger for at klare sig.

Nogle af disse kontanthjælpsmodtagere ved ikke at de begår kriminalitet, når de gør som de gør. F.eks. de som modtager støtte fra deres forældre ved ikke at dette er et bidrag til husholdningen - som også er ulovligt i forbindelse med kontanthjælpen. Men der er jo noget galt, når det er nødvendigt at blive kriminel, blot fordi man er på kontanthjælp. Man har det så dårligt med ikke at kunne give sine børn det de har brug for. At se dem blive lukke ude af fælleskabet med andre børn. Vi kæmper for at de skal få en bedre fremtid og bliver behandlet som udskud, der bare vil snyde. Det er så nedværdigende.

NOTE: Denne historie blev første gang udgiver 31. oktober 2014, men er genudgivet to år senere, fordi debatten stadig er relevant og væsentlig.