Finansiering af almene boliger: Regering og realkredit fremlægger fælles udspil

Infrastruktur

23/11/2017 22:04

Nick Allentoft

Regeringen har droppet at lade staten overtage långivning, og det er en bedre aftale, mener Kristian Jensen. Alle er vindere, vurderer Curt Liliegreen.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at staten får det bedste af to verdener med en ny model for finansieringen af lån i den almene boligsektor.

Tidligere var han tilhænger af at lade staten overtage långivning til almene boliger fra de private realkreditselskaber. Men nu står han med en bedre aftale, mener han.

- Den kommer ikke til at koste, men til at spare skatteborgerne for et provenu svarende til 1,6 milliarder kroner, når den er fuldt indfaset.

- Vi får kombineret det bedste af to verdener. Nemlig en lavere renteudgift for statskassen og en kreditvurdering for realkreditinstitutterne, som gør, at det her er en bedre model, siger han.

Udspillet er udarbejdet sammen med realkreditinstitutterne.

Realkreditinstitutterne skal fortsat varetage udlånet, men skal betale provision til staten af lånene. Til gengæld stiller staten garanti for udlånene. Regeringens planer var ellers i første omgang at omlægge den almene boligsektors lån fra realkreditlån til statslån. Det skulle medføre en besparelse. Men planerne mødte kritik både internt i regeringen og fra realkreditinstitutterne, der stod til at miste en del af deres forretning.

Det oprindelige forslag blev fremført af regeringen i juni.

Spørgsmål: Du forsvarede det gamle udspil, som gruppeformand Søren Gade (V) kaldte "socialistisk". Er du skuffet nu?

- Jeg kan bestemt ikke være skuffet over et udspil, der giver et større provenu, og som er støttet af branchen selv.

Formålet er, at staten og dermed skatteyderne kan spare penge med en bedre aftale ifølge finansministeren.

- Vi henter en rentebesparelse hjem, som gør, at staten skal bruge færre penge på renterne til den almennyttige boligsektor og samtidig bevarer et klart privat ejerskab til den långivning, der er, siger han.

Grunden til at regeringen ikke lagde ud med denne model er, at man ikke troede, at der kunne forhandles så god en aftale hjem ifølge finansministeren.

Spørgsmål: I foreslog en anden model, men er endt med denne. Man kunne få den tanke, at det var forhandlingstaktik?

- Nej, det var det ikke, men det er meget menneskeligt at blive klogere undervejs.

- Jeg er blevet klogere på, hvordan man kan lave en model, som branchen vil bakke op om, siger han.

De 1,6 milliarder kroner skal blandt andet bruges på at medfinansiere løftet af forsvarsudgifterne.

Økonom: Realkreditaftale redder lejere fra bidragsstigning

Udspillet om finansieringen af lån i den almene sektor, som regeringen er nået frem til sammen med realkreditinstitutterne, giver god mening hele vejen rundt, vurderer Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

Aftalen involverer direkte tre parter: Staten, realkreditinstitutterne og den almene boligsektor. Derudover påvirkes lejerne dog også, fordi de reddes fra truslen om en fremtidig udgift.

- Realkreditinstitutterne får en vare for pengene. De har slet ingen risiko længere. Og det har noget at sige i den sektor, siger Curt Liliegreen.

Staten får også en gevinst ud af aftalen. I dag giver staten nemlig støtte til lån til almene boliger.

- Når du har en ydelse på de her lån, så er der en vis egenbetaling. Den ligger fast. Og så betaler staten forskellen op til den faktiske ydelse, siger Curt Liliegren.

Med den sikkerhed staten nu stiller for lånene, forventes udgifterne til lånene at blive lavere. Dermed sparer staten også dens støtte til lånene.

- Der forsvinder 1,5 milliarder kroner, som staten nu sparer, siger Curt Liliegreen.

Sidst men ikke mindst er lejerne blevet reddet fra en potentielt omkostning, forklarer økonomen.

- Basel-komitéen har været på vej med øgede krav til sikkerhed – altså kapitaldelen. Det vil ramme den almene sektor, som det vil ramme alle andre, der tager lån, siger Curt Liliegreen.

- På det almene område måtte man forudse, at deres bidragssats vil gå op.

- Det vil ende med at blive et problem for lejerne i den almene sektor. Hele den trussel, der har hængt over hovedet som et damoklessværd, er afmonteret.

Der er dog ikke grund til at lejere i almene boliger gør sig forhåbninger om lavere leje. Det hænger ikke sammen med bidragssatsen, forklarer Curt Liliegreen.

FAKTA: Nyt udspil om lån til almene boliger Regeringen er klar med et nyt udspil for omlægning af finansieringen af lån i den almene boligsektor.

Det er forhandlet med realkreditinstitutterne og kræver et flertal i Folketinget.

Ifølge aftalen skal realkreditinstitutter fortsat varetage udlån til almene boliger. Men de skal betale provision til staten af lånene, til gengæld får de en garanti fra staten.

Her kan du blive klogere på aftalen:

* De kommunale garantier fastholdes på samme niveau som i dag. Men garantien stilles fremover over for staten og ikke over for realkreditinstituttet.

* I praksis vil det betyde, at staten overtager realkreditinstitutternes risiko på udlånet.

* I den nye model er det fortsat realkreditinstitutterne, der yder lån til almene boliger, og staten garanterer 100 procent for udlånene.

* I dag udgør de offentlige garantier cirka 62 procent af restgælden for nye lån.

* Staten garanterer for udlånene og for særlige almene realkreditobligationer. 

* Huslejen i de almene boliger vil ikke blive påvirket af omlægningen.

* Bidragssatsen, som betales af lejerne, vil fortsat være maksimalt 0,27 procent af hovedstolen.

* Realkreditinstitutterne betaler staten en provision på 0,12 procent af hovedstolen for garantien.

* Renten på de særlige almene realkreditobligationer er lavere end renten på realkreditobligationer.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

 

FAKTA: Statslån til almene boliger skabte uro i Venstre

I juni meddelte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at regeringen vil benytte statslån til almene boliger i stedet for realkreditlån. Det skabte efterfølgende uro i Venstre.

Torsdag aften har regeringen droppet det ifølge et nyt udspil, som er forhandlet på plads med realkreditinstitutterne. Det kræver et politisk flertal.

Læs om forløbet og forslaget her:

* Med det oprindelige forslag skulle staten overtage långivning til almene boliger fra de private realkreditselskaber.

* En manøvre, der i forslagets oprindelige form ville give en besparelse på to milliarder kroner årligt. Det skyldes, at staten via statsobligationer kan låne pengene ud til en lavere rente end realkreditinstitutterne, samtidig med at man sparer gebyrer og bidrag.

* Forslaget skabte efterfølgende ballade i regeringspartiet Venstre.

* Gruppeformand i Venstre Søren Gade er blandt de V-folk, som er lodret imod. Det har han givet udtryk for i et debatindlæg bragt i flere aviser. Her kaldte han forslaget "socialistisk".

* Hele sagen har skabt uro i Venstre. Det viser interne mails fra Venstre, som Ekstra Bladet og TV2 kom i besiddelse af.

* Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe gav udtryk for ærgrelse over, at de ikke blev orienteret om planerne, før de blev offentliggjort.

* Finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V) har talt for forslaget, som altså nu er droppet.

* Over for Venstres gruppe har Kristian Jensen kaldt det "beklageligt", at regeringens boligordførere ikke blev inddraget, før Ole Birk Olesen 21. juni udsendte pressemeddelelsen med forslaget om statslån.

* 23. november indgår regeringen en aftale med realkreditinstitutterne. Det er et udkast, som kræver politisk flertal. I udkastet er statslån til den almene boligsektor skrottet til fordel for at lade realkreditinstitutter varetage udlån fortsat.

Kilder: Ekstra Bladet, TV2, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

/ritzau/

   

 

Mest Læste

Annonce