Finanslov: Boligjobordning skal fortsætte i nye klæder

Regeringen til indsnævre boligjobordningen til kun at omfatte serviceydelser. Brancheforening undrer sig.

Den såkaldte boligjobordning har i folkemunde længe været omtalt som håndværkerfradraget.

Det får formentlig en ende, hvis regeringen får flertal for den del af sit finanslovsforslag, der handler om at justere ordningen.

Følg spillet om finanslov 2018 på temasiden

Vi har oprettet en tema-side, der samler alle relevante historier om Finanslov 2018. Find den her.

For regeringen mener, at boligjobordningen fremover kun skal omfatte serviceydelser som eksempelvis rengøring og ikke håndværksopgaver.

Til gengæld vil man hæve fradragssatsen fra de nuværende cirka 27 procent til 40 procent. Samtidig fastholdes det maksimale fradragsberettigede beløb på 6000 kroner.

- Målretningen afspejler blandt andet, at en evaluering af lignende ordninger i Sverige har vist, at boligjobordningen kan indrettes mere hensigtsmæssigt ved, at fradraget målrettes serviceydelser, hedder det i finanslovsforslaget.

Med de nuværende regler kan man også få fradrag for håndværkeres arbejdsløn i forbindelse med energiforbedringer i hjemmet, men den mulighed falder altså måske bort fra og med årsskiftet.

Det forstår man ikke meget af i brancheforeningen Tekniq, der blandt andet organiserer elinstallatører.

- Det er grotesk på den måde at bruge statsmidler til at pudse vinduer og slå græs, men samtidig se bort fra det, der har den største og mest langvarige samfundsmæssige værdi – at forbedre vore bygninger, siger underdirektør Tina Voldby fra Tekniq.

Hun mener, at regeringen på den måde spænder ben for den grønne omstilling, fordi bygninger står for 40 procent af energiforbruget herhjemme.

Tekniq efterlyser derfor, at der indføres en anden støtteordning, der kan fremme udbredelsen af eksempelvis varmepumper eller jordvarmeanlæg. 

/ritzau/

Emneord: Boligjobordningen, Finanslov 2018, 310817-1

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også