Finansministeriet: Vi bruger mere på offentlig velfærd end nogensinde

Udgifter til sundhed, uddannelse, miljø og politi er siden år 2000 steget med 136 milliarder kroner.

Danmark bruger i dag flere penge på offentlig velfærd end på noget tidligere tidspunkt. Det skriver Politiken.

Siden år 2000 er de offentlige udgifter steget med 136 milliarder kroner målt i inflationsrensede priser, så de sidste år løb op i 1100 milliarder kroner.

Halvdelen af pengene går til offentligt forbrug, som ofte betegnes som velfærdsudgifter. Det er ikke mindst sundhedsområdet, som regeringen og Folketinget har besluttet at bruge flere penge på. 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Bevillingerne til sygehuse og læger og anden sundhedsbehandling er forøget med 50 milliarder kroner, hvilket svarer til en forøgelse på 43 procent fra 2000 til 2017.

Der bruges også flere penge på uddannelse og på pensioner, mens det først og fremmest er forsvaret, som har måttet mærke sparekniven og har fået nedskåret bevillingerne med 19 procent siden 2000. 

Udgifterne til dagpenge og efterløn er også faldet markant i perioden.

Det viser en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017, som Finansministeriet har udarbejdet.

Analysen viser både, hvor mange penge der bruges på den offentlige sektor, og hvordan de bruges, og den viser, at der i dag bruges en større del af den samlede danske økonomi - 51 procent - på den offentlige sektor end for 17 år siden.

- Det vigtigste, man kan læse i analysen, er, at igennem de seneste 17 år, hvor Venstre har haft regeringsmagten i de 13 år, har vi haft en konstant vækst i det offentlige forbrug, siger finansminister Kristian Jensen (V) til Politiken.

- Det betyder, at vi har fået en offentlig sektor, som kan levere mere, men som også fylder mere i samfundsøkonomien, end vi har set tidligere.

/ritzau/

Emneord: 070518, Velfærd, Kristian Jensen, Finansministeriet, Offentlige budgetter, Offentlige udgifter
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 08.05.18 Susanne Holgaard
    Penge kan ikke løse problemer, som griskhed og overforbrug.

    Øh ....og pointen ?
    Det tror da pokker at udgifter til sundhedsbehandling er steget. Jo mere mismod politikerne er skyld i, jo flere deprimerede borgere ! Og store dyre sygehusbyggerier, it udstyr og indkøb og tilskud til stadigt mere medicin, vil naturligt belaste økonomien. Og værst er det at tænke på, at en betragtelig del af de resourcer som er blevet brugt, kunne være sparet, hvis de der laver lovgivningen havde haft større focus på borgernes LIVSKVALITET og SELVANSVAR, fremfor på supersygehuse og troen på at medikamenter kan trylle problemer og sygdomme væk !
    Forureningen er ikke blevet mindre, hverken fra landbruget eller bilisme og flytrafik m.v., og det er i den grad med til at forringe livaskvalitet, funktionsduelighed og intelligens, og sundheden hos landets borgere. Hvis ikke vi som mennesker tager ansvar for at forurene mindst muligt, og i øvrigt leve sundt, uden misbrug af tobak, alkohol og det der er værre, ja så sker der ikke en positiv forandring, og vi kommer til at blive kvalt i gylle og pesticider, og udstødningsgasser !
    Kun en fælles indsats i hverdagens forbrug og måden vi transporterer os og arbejder på, og i det hele taget behandler hinanden, kan løse vores og hele verdens problemer. Penge løser IKKE problemet !

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også