Fjernvarme - Hvad kan vi lære af svenskerne?

Infrastruktur

03/05/2019 10:30

Per Roholt

I 2015 var der ingen fjernvarmeselskaber i Sverige, der havde priser, som lå over 20.000 kroner for et standardhus, og kun 3 selskaber havde priser på over 18.000 kroner. I Danmark var det til sammenligning 76 selskaber, der opkrævede højere priser..

Statistikkerne viser også, at andelen af fjernvarme i de to lande har ligget nogenlunde stabilt i den analyserede periode. Det ser altså ikke ud til, at de lavere svenske priser er opnået på bekostning af en grøn omstilling eller fjernvarmens udbredelse.  

Tilmeld dig nyhedsmail fra Samfundsdesign.

Fjernvarme i Danmark og Sverige

Jeg tror, alle er enige med mig i, at vi skal have som mål, at fjernvarmen i Danmark skal være et billigt, grønt og attraktivt produkt for forbrugerne.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

For at sikre dette er det selvfølgelig relevant at blive klogere på, hvordan man har arbejdet med at styrke fjernvarmesektoren i Sverige, og hvad der er årsagen til de lavere priser.

Af samme grund er det ikke en ny ting at foretage prissammenligninger mellem fjernvarme i Sverige og i Danmark.

Tidligere har Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi kigget på forskellene, og inden jul kom regeringens konkurrenceanalyse, der blandt andet havde samme fokus. I denne konstaterer man også, at svensk fjernvarme er grønnere, mere udbredt og billigere end den danske.

Mere selvbestemmelse kan styrke fjernvarmen

Vi er i Dansk Energi gået grundigere til værks end regeringens konkurrenceanalyse. Vi har sammenlignet priserne på fjernvarme i Danmark og Sverige over flere år, brugt flere prisdata og inddraget flere parametre, der kan være med til at forklare forskellen.

De svenske varmekunder kan i modsætning til i Danmark selv vælge fjernvarmen til og fra. Det har skabt et naturligt konkurrencepres til gavn for forbrugerne.Chefkonsulent Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi

For at blive klogere på årsagerne til de lavere svenske priser har vi også undersøgt, om de skyldes særlige produktions- og forbrugerforhold såsom brændselsvalg, længden på fjernvarmenettet eller befolkningstæthed – altså fysiske forhold, der varierer mellem Sverige og Danmark.

Vores analyse viser, at de fysiske forhold ikke umiddelbart kan forklare forskellene i priserne på fjernvarme.

Det kan derfor tyde på, at årsagen til de lavere priser er, at man fra politisk side i Sverige har givet øget frihed til varmekunderne og mere selvbestemmelse til fjernvarmeselskaberne.

De svenske varmekunder kan i modsætning til i Danmark selv vælge fjernvarmen til og fra. Det har skabt et naturligt konkurrencepres til gavn for forbrugerne.

Derfor skal fjernvarmeselskaberne hele tiden udvikle sig og være innovative for at forblive et attraktivt valg målt på pris og kvalitet.

Til gengæld har de svenske fjernvarmeselskaber også fået fuld frihed til at bestemme over deres produktion af fjernvarme, så de kan konkurrere på lige fod med fx individuel opvarmning med en varmepumpe.

Regeringen skal følge op på sin egen analyse

Man styrker ikke fjernvarme, hvis det kun er forbrugerne, man giver mere valgfrihed, mens man fortsat fastholder fjernvarmeværkerne i en bøvlet regulering og ufleksible krav.

Overgangen fra de mange danske regler i dag til en friere regulering efter svensk forbillede kræver dog omtanke og det rette tempo.

Derfor kan vi kun opfordre regeringen til at følge op på sin egen konkurrenceanalyse ved at undersøge, om man kan lave en plan for en overgang til en friere regulering af varmeområdet i Danmark med mere selvbestemmelse.

Der er ingen, der kan være tjent med en bureaukratisk og innovationsbremsende regulering, hvis det viser sig, at fjernvarme kan blive styrket bedre med øget frihed til kunderne og mere selvbestemmelse til selskaberne.

Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering.

Læs mere på EGs hjemmeside: Sæt energikunden i fokus med Xellent til Microsoft Dynamics 365

Læs mere på EGs hjemmeside: Er du klar til fremtidens forsyningsmarked?

Mest Læste

Annonce