Forside Kulturministeriet Flere børn på landets skoler oplever glæden ved at spille...

Flere børn på landets skoler oplever glæden ved at spille i orkester

Flere børn på landets skoler oplever glæden ved at spille i orkester

Børn og unge på skoler rundt i landet får bedre mulighed for at dykke ned i musikkens verden, når der i dag udpeges nye OrkesterMester-skoler. Initiativet har allerede sikret, at 1100 børn har fået deres eget musikinstrument, og at orkestersammenspil er blevet et skolefag.

Lige nu læser andre

Kulturminister Joy Mogensen siger:

”Musik gør os til deltagende, sociale og skabende mennesker. Og når børn får mulig-hed for at møde musik i en tidlig alder, så giver det selvtillid og sammenhold. Jeg glæder mig meget til at følge de nye OrkesterMester-skolers arbejde med at give ungerne mulige for at spille eget instrument.” 

Kulturministeren besøger Gungehusskolen
Kulturministeren besøger i morgen Gungehusskolen i Hvidovre, som er én af de nye OrkesterMester-skoler. 

Besøget finder sted fredag d. 28. februar kl. 9.30-10.30. Pressen er velkommen. 

Læs også

De 11 nye OrkesterMester-skoler er: 
– Herningvej Skole, Aalborg Kommune
– Skivehus Skole, Skive Kommune
– Kildebakkeskolen, Herning Kommune
– Vamdrup Skole, Kolding Kommune 
– Abildgaardskolen, Odense Kommune 
– Gilbjergskolen, Gribskov Kommune
– Hørsholm Skole, Hørsholm Kommune 
– Gungehusskolen, Hvidovre Kommune 
– Folkeskolerne i Tønder Kommune
– Øster Jølby og Sydmors Skole, Morsø Kommune 
– Broskolen, Faaborg-Midtfyn Kommune*
*: Projektudvidelse af en eksisterende OrkesterMester-skole.

Baggrund
OrkesterMester er hele klasser som spiller på orkesterinstrumenter i skoletiden i samarbejde med den lokale musik- og kulturskole. OrkesterMester modtager fra Kulturministeriet 10 mio. kr. i perioden 2019-22, som skal anvendes til at udbrede projektet til flere skoler. Formålet med OrkesterMester er bl.a. at udvikle og frem-me børns musikalske og instrumentale evner og kundskaber og at fremme det lokale musikmiljø med orkestret som ramme for oplevelse, fordybelse og virkelyst.
Allerede nu er 9 skoler OrkesterMester-skoler udpeget, hvilket betyder at over 1100 børn har sit eget musikinstrument og orkestersammenspil er blevet et skolefag.

Foto: Unsplash

Læs også

Ads by MGDK