Flere og flere benytter regionernes online psykologhjælp

Den seneste opgørelse viser, at flere hundrede danskere har fået tilbudt gratis online psykologbehandling, siden ordningen blev udbredt til alle landets regioner i januar.

Siden januar 2018 har det været muligt for borgere over 18 år i hele landet at få online psykologbehandling, og ordningen er allerede kommet mange danskere til gode.
 
- Gratis online psykologhjælp er et forsøg på at indrette behandlingen på borgernes præmisser, så borgeren oplever et sundhedsvæsen, der er trygt, nært og nemt. Derfor er det glædeligt at se, at vores tilbud er kommet godt fra start, siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

Regionerne har deres egen sektion

Regionerne spiller en central rolle for hele sundhedsområdet. Derfor samler vi alle historier om og fra regionerne og sundhedsområdet på en selvstændig sektion lige her.

Fra muligheden trådte i kraft 1. januar til 31. august 2018, er 635 borgere blevet tilbudt opstart i internetbaseret psykologbehandling. Af dem har 210 gennemført den indledende videosamtale med en psykolog, mens der i perioden er 197 borgere, der har afsluttet behandlingen.
 
Online psykologhjælp giver borgerne mulighed for en gratis, nem og fleksibel behandling af høj kvalitet, som de kan tilpasse deres egen hverdag.
 
Led i en tidlig indsats
Ordningen er et led i en tidlig indsats rettet mod mennesker med angst og let til moderat depression, der ellers skulle have søgt behandling hos en praktiserende læge eller privatpraktiserende psykolog.
 
Man formoder, at mange tager imod tilbuddet om gratis online psykologhjælp, fordi et fysisk fremmøde kan være svært at tilpasse arbejde eller studie, eller fordi man skal have penge op af lommen for normalt at gå til en psykolog.
 
Hvis det vurderes, at borgeren har brug for en anden behandling end internetbaseret behandling, hjælpes borgeren videre til et af de andre behandlingstilbud i psykiatrien

Danske Regioner

Regionernes fælles organisation deler viden på DenOffentlige. På den måde får du flere nuancer i debatten om regionerne og sundhedsvæsnet.

Læs mere om Danske Regioner her.

- Med den nye ordning kan man gennemføre behandlingen hjemmefra fra ens egen computer. Det giver borgerne mulighed for en gratis, nem og fleksibel behandling af høj kvalitet, som de kan tilpasse deres egen hverdag. På den måde kommer vi i kontakt med mennesker, der måske først ville have søgt hjælp, når deres situation var blevet forværret, siger Sophie Hæstorp Andersen.
 
Gode regionale erfaringer spredes til hele landet
Det var på baggrund af gode internationale erfaringer og erfaringer fra Region Syddanmark, at regionerne sidste år besluttede at udbrede online psykologbehandling til hele landet.
 
- Online psykologhjælp er bare ét af flere eksempler på, hvordan det regionale samarbejde kan være med til at udbrede ny behandling og nye digitale løsninger, der kommer alle danskere til gode, siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget.
 
Der er i dag mere end 300.000 danskere, der lider af angst eller depression, og årligt kommer der ca. 30.000 nye tilfælde til. De seneste år er antallet af borgere, der søger behandling for ikke-psykotiske sygdomme, ligeledes steget markant.
 
Ordningen vil blive evalueret i 2020.
Emneord: Danske Regioner, Sundhedsområdet, Psykologhjælp, Online-tjenester, 061118, Regionerne
Danske Regioner på DenOffentlige.dk Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også