Flere partier vil barbere nyuddannedes dagpenge

Den blå blok i Folketinget og De Radikale er parate til at veksle dimittenders dagpenge til færre karensdage.

De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Radikale melder sig alle på banen med opbakning til Dagpengekommissionens forslag om, at nyuddannede ledige skal have færre penge sat ind på bankbogen hver måned. 


Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, siger, at partiet er parat til at skære i dimittendernes dagpenge, hvis det i stedet kan betale for, at forslaget om otte årlige karensdage, hvor dagpengemodtagerne ikke får penge udbetalt, bliver ændret.

Læs også: Der er 1+ mia at hente på lavere dimittendsats

- Folk i fagbevægelsen har sagt til mig, at de vil være mere tilbøjelige til at kunne leve med, at man i så fald kigger på dimittendområdet, men ikke på karensdagene, siger han til Politiken.

Han foreslår ligesom fagbevægelsen og Socialdemokraterne at nøjes med tre årlige karensdage, og det kan altså blandt andet finansieres ved at sænke den såkaldte dimittendsats.

De Radikale vil umiddelbart gerne følge kommissionens anbefalinger, men partiformand Morten Østergaard er ligeledes klar til at lade de nyuddannede betale, hvis det kan skære knasten med karensdage væk.

- Jeg fornemmer et ønske flere steder fra om at få antallet af karensdage ned. Hvis det er tilfældet, vil vi gerne agere "Lille Hjælper" ved at sige, at man så kan overveje at tage lidt mere på dimittendsatsen, siger han til Berlingske.

Ifølge De Konservative er det "ulogisk, at man skal have en indkomststigning ud af at blive arbejdsløs", hvorfor dagpengesatsen for nyuddannede bør ligge på SU-niveau.

- Som studerende har man lave udgifter, så man kan godt klare sig for ret små dagpenge. Derfor er det oplagt at sætte dagpengene ned for denne gruppe, skriver De Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, i en mail til Ritzau.

Mens de nævnte partier taler om beskæringer i satsen for nyuddannede, vil Liberal Alliance helst skrotte ordningen. I stedet bør dimittenderne blive en del af arbejdsmarkedet eller kontanthjælpssystemet.

- Vi foreslår, at man afskaffer dimittendsatsen. Vi synes i forvejen, det er gavmildt, at man i Danmark får en statsfinansieret uddannelse med verdens højeste SU undervejs. Herefter må festen stoppe, siger beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen til Berlingske.

Den såkaldte dimittendsats er i dag 82 procent af den fulde dagpengesats, men Dagpengekommissionen har foreslået den reduceret til 78 procent af dagpengesatsen.

/ritzau/

Emneord: Dagpengekommission, Dimittendsats, Dagpengereform
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.10.15 Gry Nielsen
    Kunsten at skyde sig selv i foden

    Nyuddannede har oftest gæld efter årevis på en indkomst under kontanthjælpsniveau. Er man ikke blandt de heldige i forældrekøbt lejlighed, er man desuden tvunget til at fraflytte den "billige" kollegiebolig. Nogle har fået børn undervejs. Bankerne står nok ikke ligefrem i kø for at låne mere ud til forgældede, arbejdsløse unge uden sikkerhed at stille.

    Hvis dimmittendsatsen skal langt ned, skal afdragene på studielån som minimum også kunne udsættes -- ikke bare til det følgende kalenderår, men til der er en stabil indtægt. Desuden skal der ydes garanterede lån til boligindskud og gives samme rabatter på transport som til SU-modtagere, billig tandpleje og medicin, fritagelse fra licens etc.

    Dimmittendsatsen er ikke en gavebod. Den udfylder de gabende huller i økonomien de fleste har som nyuddannede og gør det (delvist) muligt at etablere en voksen tilværelse. At eliminere den eller beskære den kraftigt vil ikke bare skabe store udgifter i andre systemer, men afskrække unge uden formue fra at læse, og hvad er så pointen med "uddannelse til alle"?

    Ligesom ved nedskæringer i andre ydelser er omkostningerne ikke kun sociale. Første effekt af en markant nedskæring vil være store propper i markederne, når de færdiguddannede bliver hængende i delelejligheder og studiejobs (en tendens ledigheden allerede har skubbet på i nogle år). Større efterspørgsel = højere huslejer = dyrere boligsikring. Senere familiedannelse. Lavere forbrug. Ubetalt gæld. Vækst i paralleløkonomierne. Hjerneflugt. Ikke ligefrem de citerede partiers livretter, skulle man tro?

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også