Det pæne Skandinavien med velfærdskasser, køkultur og koldt vejr slås med hidtil usete problemer, som forstyrrer den kølige orden.
Tusindvis af mennesker fra fremmede kulturer strømmer til Danmark, Sverige, Norge og Finland for at søge asyl. De har store behov og ingen penge, og nu er der ved at ske noget i de nordiske befolkninger, siger forskere i de fire lande.
Flygtninge overblik
- Der var en bølge af sympati, som så ud til at komme fra billedet af den lille døde dreng på en tyrkisk strand. Da virkede det til, at der var stor opbakning til at hjælpe. Men det ser ud til, at folkestemningen har vendt nu, siger Anne Britt Djuve, forskningschef på instituttet Fafo i Norge.
- Der er bekymring for det store antal flygtninge, der kommer til Norge. Der er større opbakning til at begrænse det.
I Finland siger den socialdemokratiske parlamentariker og tidligere generaldirektør for forskningsinstituttet Vatt, Juhana Vartiainen, at en del af befolkningen er blevet "meget bange og overrasket".
- Vi har ikke før oplevet store indvandringsbølger som Sverige og Danmark. På en måde bliver vi som resten af Norden, siger han.
Det er Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor på Københavns Universitet, enig i. Folkestemningen i Danmark har ikke ændret sig særlig meget. Skepsis mod at modtage indvandrere og flygtninge har været udbredt i mange år.
- Det er mere folkestemningen i de andre nordiske lande, som på grund af flygtninge- og migrantstrømmen i de seneste måneder er kommet til at ligne den stemning, som i flere årtier har eksisteret i Danmark.
Sverige har i årevis ført en mere indvandrervenlig politik end Danmark, men her sker der også noget.
Joakim Ruist, migrationsforsker ved Handelshøjskolen i Göteborg, mener, at folk har fået øjnene op for, hvor store behov der faktisk er, og på nogle områder er holdningen ifølge Ruist blevet mere "generøs".
- Men samtidig er tilstrømningen øget så meget, at mange er gået fra at mene, at vi kunne tage imod flere, til nu at mene, at vi skal tage færre. I den henseende er opinionen blevet negativ, siger han.
Mange asylansøgere kommer til Danmark og rejser videre til de andre lande, og det har skabt kurren på tråden mellem specielt Danmark og Sverige.
Danmark tager for få flygtninge og lever ikke op til sit ansvar, mener den svenske regering. Den danske regering siger, at Danmark ikke har ansvaret for Sveriges politik, der tiltrækker asylansøgere.
Joakim Ruist mener dog, at problemerne ikke vil skade forholdet mellem de nordiske lande.
- Det har jeg svært ved at tro. Alle er i samme båd.
Lars Hovbakke Sørensen påpeger imidlertid, at tilstrømningen med tiden kan få konsekvenser.
- En stor indvandring betyder, at vi efterhånden har en stor befolkningsgruppe, som ikke har en nordisk fællesskabsfølelse, bygget på den fælles historie, det sproglige og det kulturelle fællesskab, siger han.
Men han siger også, at forholdet mellem landene kan blive styrket, hvis de nordiske politikere vel at mærke samarbejder om at løse problemerne med flygtninge og migranter.
/ritzau/
