FM'18 debat viste retning: Tre konkrete forslag til at lykkes med OPP

Luksus svømmehal og en besparelse på 2.5 mio. kr. årligt. blev resultatet, da Frederiksberg byggede ny svømmehal i OPP-model. Folkemøde-debat pegede på en vej til endnu mere OPP.

Offentligt privat partnerskab - eller OPP - er stadig en ny model i Danmark. Trods 10 års regerings- og ekspertforsøg på at forklare gevinsterne for borgere, myndigheder og samfund, er OPP stadig på babystadiet i Danmark. Det var baggrunden for en debat i OPS Scenen på Folkemødet, hvor CBS Public Private satte Dansk Industri, kommuner og eksperter til at pege på konkrete spor fremad.

De deltog i debatten:

Christina D Tvarnø, Professor, CBS Public-Private
Carsten Greve, Professor, CBS Public-Private
Marius Møller, Direktør, Pension Danmark
Jakob Scharff, Branchedirektør, Dansk Industri
OPP giver mulighed for, at det offentlige indgår tætte, langvarige alliancepartnerskaber med private aktører, om at udvikle, bygge og drifte nytænkende og værdiskabende velfærdsydelser som skoler, svømmehaller og ældreboliger, mod at det offentlige stiller med ekspertise og byggegrunde til rådighed.  Modellen har de sidste 10 år ført til innovative byggerier, som ikke bare leverer de kerneydelser, vi som borgere har krav på, men hvor der også er tænkt videre. Tænkt videre i retning af, hvordan byggeriet kan tilbyde endnu mere værdi for endnu flere borgere og samtidig være en rentabel forretning for både kommunen og de private investorer og driftsfolk. 
 
Skal vi regulere eller afvente at det brænder?
Trods rammelovgivning og gode erfaringer har vi i Danmark til dato stadig relativ lille erfaring med erfaring OPP-projekter. Derfor blev et af debattens omdrejningspunkter, om hvem der skal bestemme tempoet for udbredelsen af OPP: 
Altså om Finansministeriet skal gennemtvinge OPP gennem regulering eller det skal ske ad frivillig vej. I sidstnævnte tilfælde hentydes til, at det offentlige før eller siden vil opleve at den brændende platform bliver så varm, at de - for at opretholde deres velfærdstilbud - ikke har anden udvej end at slippe opgaverne. En kontrolafgivelse der er svær, fordi det kræver at de afgiver kontrol over opgaver der pr. tradition i velfærdsstaten har ligget hos dem.
 
Afgivelse af kontrol
Styringsredskaber eller ej, var der i panelet enighed om, at en af de største barrierer for at offentlige aktører tager OPP til sig er deres modstand mod at afgive kontrol. En kontrolafgivelse der betyder, at velfærden fremover leveres i en privatejet bygning som den private part har ansvaret og ejerskabet for og dermed bestemmer over.

”Staten og kommunerne er forpligtet til at tilbyde borgerne mest velfærd for pengene. De må derfor indstille sig på at afgive kontrol, mod at tilbyde borgerne bedre, mere rentable og nytænkende løsninger. Det kræver et andet mindset, og er en kulturel barriere der tager tid at nedbryde, men som ikke desto mindre er en forudsætning for, at OPP for alvor vil blive taget i anvendelse som et middel til at opnå en mere rentabel innovativ offentlig sektor”, sagde Jakob Scharff; Branchedirektør; Dansk Industri. 

Et traditionsskift er - som et hvert andet forandringsprojekt - en langvarig proces, der kræver kontinuerlig fokus og gode erfaringer undervejs. Derfor er det afgørende, at parterne opsøger erfaringer fra lignende projekter samt opsøger hjælp og ekspertrådgivning til præcis det projekt, de ønsker at bruge OPP modellen til. Herved bliver det knap så risikofyldt at afgive den fornødne kontrol. Ifølge professor Christina Tvarnø fra CBS, er erfaringer og kontrol væsentlige fokuspunkter for kommunerne. 
 
"En kommune kommer til at afgive kontrol, hvis et OPP projekt skal blive en succes. Dette skyldes, at det vil være en privatejet bygning, som den offentlige ydelse leveres i. Den private part har derfor ansvaret og ejerskabet for bygningen og bestemmer dermed over den. Afgivelsen af kontrol har en pris, som skal findes indenfor den besparelse, som et OPP pr. definition bør medføre for at være et alternativ til et almindeligt udbud. Hvis fx et OPP projekt kan give en besparelse på fx 8 %, så skal noget af besparelsen retur til kommunen, der så kan bruge disse penge på forbedret velfærd andre steder. Dette er en del af Win-win definitionen, som et OPP skal skabe," siger Tvarnø.
 
OPP-center, OPP-pipeline, OPP-uddannelse…
Idet OPP er en radikal ny måde at levere offentlige ydelser på, kan det virke både overvældende og ressourcekrævende at kaste sig ud i. ikke desto mindre var der bred enighed om, at det er et værktøj der skal tages i brug. Hertil kom 3 konkrete forslag til at komme i gang:
 
  • Kopier den canadiske OPP Center Model
Her hyres eksperter fra den private sektor ind som rådgivere. I modellen skal de offentlige parter f.eks. kunne købe ydelser som hjælp til at vurdere om et specifikt OPP projekt er rentabelt, til at opbygge viden internt i organisationen, og til at videndele og matchmake på tværs. Det er ydelser som skal hjælpe med at opbygge selvtillid og professionalisme så det offentlige kan føle sig som ligeværdige forretningspartnere, så de får modet til at afgive kontrol.
 
  • Definer en OPP Pipeline som en politisk satsning
Særlige projekter gives favorable vilkår, så man fjerner toppen af risikoen for at skabe incitament til at udnytte OPP mulighederne. Det vil skabe en volumen i OPP projekter og medvirke til at opbygge erfaring, der kan sprede sig til andre områder hurtigere.
 
  • Skab OPP-uddannelser
Da vidensdeling, uddannelse og oplysning er afgørende, skal der uddannes i OPP både på udbudsjurist-uddannelsen og som efteruddannelse, men viden om OPP skal ikke kun deles blandt jurister. Uddannelserne skal også henvende sig til andre offentlige og private OPP aktører og interessenter.

Sara Øllgaards blog

I et årti har Sara arbejdet med offentligt privat samarbejde fra begge sider af bordet: På virksomhedssiden med at forstå det offentlige marked samt eksekvering af det afgørende første salg (B2G) og på den offentlige side med at matche behov og beslutningstagere med private løsninger og leverandører (G2B).
 

De tre forslag: OPP Centret, Politisk satsning på OPP Pipeline samt videndeling, uddannelse og oplysning, vil ifølge panelet på solskinsøen stimulere vidensopbygningen internt i organisationerne og på tværs. Og begynder parterne også i højere grad at gøre brug af det økosystem af ekspertise, standardkontrakter og vejledninger, der allerede findes, undgår de at opfinde den dybe tallerken igen og igen.

”I Frederiksberg kan de nu gå i svømmehallen og nyde mere for mindre, og det skyldes bl.a. at de har aktiveret det økosystem af ekspertise blandt advokater, rådgivere, ingeniører som ligger inde med præcis den viden og de standardkontrakter og vejledninger som skulle bruges.”, lød det fra Jakob Scharff; Branchedirektør; Dansk Industri.
 

 

 
Emneord: OPS, Offentlig-privat samarbejde, Sara Øllgaard, Folkemøde 2018, OPS Scenen
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1817 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også