Fødende må se langt efter ekstra jordemødre

En bevilling, der skulle løfte kvaliteten på landets fødegange, er på vej til at blive sløjfet. Besparelsen kan udløse nye udgifter, advarer jordemoderformand.

En række historier om kritisable forhold på landets fødegange fik i november sidste år den daværende regering til at sætte 260 millioner kroner af til forbedringer af forholdene i perioden fra 2015 til 2018.

På nogle hospitaler er de så småt begyndt at bruge af pengene, men reelt er der endnu ikke bevilget en eneste krone fra puljen.


Og ifølge et udkast til regeringens kommende økonomiaftale med regionerne risikerer de fødende aldrig nogensinde at få glæde af de afsatte midler.

I udkastet er puljen nemlig tilsyneladende blevet sløjfet igen, og det ærgrer formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

Hun mener, at besparelsen kan vise sig at være meget kortsigtet, fordi overbelastede fødegange også vil resultere i pres andre steder i sundhedsvæsnet.

- Det, man har gjort indtil nu, er at spare på de undersøgelser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum. Man giver heller ikke mulighed for at tage sig lidt ekstra tid til at tale med nervøse gravide.

- Og så sparer man også på den efterfødselsomsorg, som er så vigtig. Men det belaster lægevagt og skadestue, hvis ikke man får lavet dygtige kompetente forældre, som kender barnets signaler, siger hun.

Lillian Bondo frygter også, at nogle af hendes medlemmer vil reagere på flere besparelser ved at vælge en anden karrierevej.

- Ikke alene risikerer man at miste dyrt uddannede folk, men vi ved også, at vi med ro og omsorg kan give så meget tillid til kvinderne, at de føder på en anden måde og håndterer det liv, som de går ind til, på en helt anden måde, siger hun.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er bekymret. Hun er af sundhedsminister Sophie Løhde blevet lovet, at ekstrabevillingerne for 2015 skulle være på vej, men vil alligevel have garanti for, at de lovede forbedringer bliver gennemført.

- Vi skal sikre, at alle fødeafdelinger lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og det gjorde de ikke i 2014, da man bevilgede pengene.

- Derfor vil jeg have sundhedsministeren til at love, at man som fødende kan komme trygt på sygehuset og få den behandling, der skal til. Hvordan man så gør det og med hvilke penge, det må være ministerens problem, siger hun.

En undersøgelse blandt 614 jordemødre viste sidste år, at 75 procent havde oplevet situationer i forbindelse med en fødsel, hvor der på grund af travlhed var risiko for, at noget var gået galt. 

Undersøgelsen blev foretaget af DR og Jordemoderforeningen i forbindelse med en dokumentar om øget travlhed på fødegangene.

/ritzau/

Emneord: Jordemoderforeningen, Jordemødre, Jordemor, Førstegangsforældre, Besparelser, Puljemidler, Liselott Blixt, Sophie Løhde
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 31.08.15 T S Kristensen
    Jordemødres arbejdspres

    Er der nogen, der kan forklare det stigende arbejdspres blandt jordemødrene? Ifølge professor Signild Vallgårda var der i 2007 1149 jordemødre, mens der er 2013 var 1453. Samtidigt faldt børnetallte. Samlet set var der i 2007 56 fødsler i gennemsnit per jordemoder. I 2013 var der kun 38 fødsler per jordemoder. Antallet af fødsler per jordemoder faldt altså med cirka en tredjedel i løbet af kun 6 år. Så umiddelbart skulle man tro, at det ville resultere i bedre behandling af de fødende og mere tid til jordemødrene? Hvorfor er det ikke sket?

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også