Antallet af tilkendelser af førtidspension steg i 2018, hvor de første 5-årige ressourceforløb sluttede. Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Førtidspension er sidste udvej

Færrest muligt skal ende på førtidspension. Det er både til gavn for den enkelte og samfundet, at flest muligt er i arbejde. ”Men nedslidte og syge skal selvfølgelig have den førtidspension, de har ret til og ikke mødes med urimelige krav og mistillid”, siger FH-næstformand Ejner K. Holst.

Kommentaren kommer som reaktion på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser en markant stigning i antallet af tilkendelser af førtidspension i 2020 med 24.400 nye tilkendelser. Det er den største stigning i over 10 år.

"Problemet er, at flere ikke er blevet hjulpet i tide. Og her hjælper det ikke at stramme reglerne for at opnå førtidspension." - FH-næstformand, Ejner K. Holst

”Det er helt afgørende, at hjælpe som mange som overhovedet muligt, inden der er behov for førtidspension. For problemet er jo ikke, at syge og uarbejdsdygtige har behov for førtidspension. Problemet er, at flere ikke er blevet hjulpet i tide. Og her hjælper det ikke at stramme reglerne for at opnå førtidspension”, siger Ejner K. Holst.

Stigningen skyldes blandt andet forskydning

Den stigende tilgang til førtidspension skal ses i lyset af en forventelig forskydning, da mange i årevis har været parkeret på lange, meningsløse ressourceforløb, der ikke har ført til noget. Således steg antallet af tilkendelser af førtidspension i 2018, hvor de første 5-årige ressourceforløb sluttede.

Samtidig har Folketinget præciseret, at syge borgere ikke længere skal i ressourceforløb, hvis det ikke er realistisk, at de kan udvikle arbejdsevnen.   

Brug det der virker som f.eks. revalidering

FH understreger, at økonomiske hensyn ikke må ligge til grund for tilkendelser til førtidspension.

”Derfor foreslår vi, at kommunernes rehabiliteringsteams, der bl.a. består af læger og andre fagfolk, får større beslutningskompetence, så afgørelserne træffes på et oplyst grundlag og ikke af økonomiske hensyn, siger Ejner K. Holst.

Derudover mener FH, at det er vigtigt at bruge de redskaber, der beviseligt hjælper folk videre.

”Aftalen om bedre ressourceforløb i 2020 var et skridt i den rigtige retning, blandt andet fordi der blev taget initiativ til at sikre hurtigere hjælp og mere indhold i ressourceforløbene – men der er slet ikke tilstrækkeligt. Der er brug for at styrke hjælpen ved at bruge de rigtige redskaber. Vi har for eksempel i mange år gjort opmærksom på, at et redskab som revalidering påviseligt hjælper mennesker videre. Derfor er det helt uforståeligt, at ordningen stort set ikke bruges i dag”, siger Ejner K. Holst.

”Revalidering er dyrere end andre ordninger, men det er en god investering, når det betyder, at mennesker kan fastholde en stabil og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal revalidering sidestilles med andre beskæftigelsespolitiske redskaber”, siger Ejner K. Holst.

I dag må revalidering kun må anvendes, hvis erhvervsrettede aktiviteter efter tilbud efter beskæftigelseslovgivning eller anden relevant lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også