Folkemødet: Tæt dialog er slutstenen i al digitalisering

Infrastruktur

14/05/2019 11:15

Per Roholt

Folkemødet gør en forskel, siger EG-direktør, Johnny Iversen, der her fortæller, hvad Folkemødet betyder for EG.

Folkemødet betragtes af mange som en slags demokratiets Roskildefestival, og igen og igen bliver det sagt, at arrangementet er vigtig for dialogen i samfundet. Hvert år valfarter politikere, embedsmænd, leverandører, lobbyister og NGO'er til Folkemødet på Bornholm. Det uformelle møde mellem beslutningstagere og softwareleverandørerne kan påvirke debatten om offentlig digitalisering positivt.

Men gør Folkemødet reelt en forskel på fx offentlig digitalisering?

SamfundsDesign har spurgt divisionsdirektør Johnny Iversen, EG, der med en delegation af kolleger og medarbejdere skal deltage i Folkemødet, om det virkelig gør en forskel. Og hans svar er: Ja.   – Hvis man fx ser på offentlig digitalisering, er det ikke en opgave, der kun løses mellem de offentlige indkøbere og de private leverandører i forbindelse med udbud. Offentlig digitalisering er jo et anliggende for alle, mener Johnny Iversen:  

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

– Derfor er et sted som Folkemødet også et vigtigt sted at diskutere fx rammerne for offentlig digitalisering. Hvor langt skal vi gå med automatisering af sagsbehandlingen? Er det o.k. at udskifte hjemmehjælpere med robotstøvsugere? Risikerer vi at tabe den mere analoge del af befolkningen på gulvet, fordi vi går for hurtigt frem?    Det er spørgsmål, der egner sig godt til et folkeligt forum som Folkemødet, hvor både politikere og leverandører som EG kan hente inspiration og lodde stemningen, mener Johnny Iversen.   Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering.  

De uformelle møder fremmer kvaliteten

Han peger især på, at de mange uformelle møder kan højne kvaliteten af dialogen:   – Som regel mødes vi som leverandører mest med de offentlige beslutningstagere til de alvorlige kontraktforhandlinger, hvor der er fokus på økonomi og juridiske detaljer.    På Folkemødet derimod er der højt til loftet og plads til de brede snakke, der også handler om visioner, værdier – og ja, at få taget de små uoverensstemmelser i en godmodig tone, så vi kan skabe og fastholde et godt og konstruktivt samarbejdsklima, siger Johnny Iversen.   Om Folkemødet ligefrem ændrer den måde, politikerne og leverandørerne griber offentlig digitalisering an på, er han lidt mere forbeholden over for:   – Måske. Jeg holder i hvert fald af tanken om, at der findes mindst et sted og en tid på året, hvor enhver rent faktisk har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i diskussionen. Man kan opsøge en minister, en organisationsformand eller en konkret leverandør for at lufte sine synspunkter. Det kan være i form af gode råd, betænkeligheder eller ønsker til fremtidens digitalisering, mener Johnny Iversen:  

EG/Samfundsdesign på DenOffentlige

EG er Skandinaviens førende it-servicevirksomhed med over 12.000 kunder.

Virksomheden er aktiv redaktør for eget indhold på DenOffentlige og driver hertil sine egne dialogplatforme på SamfundsDesign.dk og 
TransformationTools.dk

 

– Jeg synes i hvert fald, at det er forsøget værd at gribe chancen og være med til at sikre en offentlig digitalisering, der flugter med de ønsker og behov, som vi har, hvis vi skal udnytte teknologien bedst muligt og i sidste ende få det mest demokratiske samfund og mest velfærd for pengene.   Læs artikel på Samfundsdesign.dk: EG: Offentlig digitalisering vil fokusere på sundhed i 2019  

Folkemødet i Allinge

Folkemødet afholdes i Allinge på Bornholm i uge 24 fra den 13. til den 16. juni.   Traditionen tro vil politikere, embedsmænd og offentligt ansatte i almindelighed og konsulenter, private virksomheder og journalister i særdeleshed flokkes i Allinge for at udveksle holdninger og visitkort, mens de mange Folkemøde-gæster vælter sig i tusindvis af arrangementer.   Sidste år var hele 53 % af deltagerne såkaldte almindelige borgere, og de i alt 153.000 deltagere på de fire dage kunne vælge mellem mere end 3.000 events.   Selv deltager EG i år blandt andet med debatter på IT-Paratskibet i Allinge Havn om fremtidens sundhedsvæsen og digitale A- og B-hold og på OPS-Scenen med en debat om robotter på de offentlige kontorer.    – Men ud over de planlagte arrangementer er vi naturligvis friske på at deltage i dialogerne med alle, vi møder undervejs, siger Johnny Iversen, EG.   Læs mere på eg.dk: Ses vi på Folkemødet 2019?   Læs mere på folkemoedet.dk: Se programmet for Folkemødet 2019   Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering.  

Mest Læste

Annonce