Her er det EUC Nordvest

Folkeskolen skal knyttes tættere til erhvervsskolerne

Regeringen fremlægger en række forslag til, hvordan søgningen til erhvervsskolerne kan bliver større. Omprioriteringsbidrag fastholdes.

På trods af øget politisk fokus på området er det ikke lykkedes at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Derfor har regeringen torsdag præsenteret et udspil, der skal vende udviklingen og gøre det mere populært at vælge håndværksfag frem for boglige.

Debatten om erhvervsskolernes krise

Erhvervsskolerne er i krise. Vi samler alle artikler om situationen her. 

Det handler ikke kun om at styrke erhvervsuddannelserne, men også om at sætte ind allerede i folkeskolen, forklarer undervisningsminister Merete Riisager.

- Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de ud over dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper.

LÆS OGSÅ INTERVIEW FRA 2014 MED TESFAYE OM KLOGE HÆNDER

- Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst, siger hun.

Ud over flere praktiske fag i 7. til 9. klasse åbner udspillet op for at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne.

De fysiske rammer til de praktiske fag i folkeskolen skal forbedres, og så skal de være muligt at tage valgfag på erhvervsskolerne.

- Vi sætter cirka to milliarder kroner af til området, så der er tale om en markant satsning, siger Riisager.

LÆS OGSÅ: SÅDAN VIL REGERINGEN ØGE INTERESSEN FOR ERHVERVSSKOLERNE

Vi følger udviklingen af den nye FGU

En ny forberedende grunduddannelse vil udfordre den sociale arv: Måske er vi på vej til at skrive uddannelseshistorie i Danmark. 

Læs mere om uddannelsens udvikling på DenOffentliges temaside

Erhvervsskolers sparekrav fastholdes i regeringsudspil

De to milliarder, som regeringen til tilføre erhvervsskolerne, skal ses i forhold til, at erhvervsskolerne de seneste år i lighed med andre statslige institutioner hvert år har skullet finde to procent på budgetterne i kraft af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Og det bliver der ikke pillet ved, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på pressemødet.

- Det er vi nødt til at have nogle år endnu. Det er jo netop også det, der betyder, at vi nu har råd til at omprioritere penge på det her område og styrke erhvervsskolerne.

- Vi snurrer pengene godt og grundigt rundt og ruller dem ind i erhvervsskolerne igen, siger han.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager er 500 millioner kroner af den samlede ramme målrettet folkeskolerne i et forsøg på at styrke rekrutteringen til erhvervsuddannelserne.

Men hvor meget ekstra der i sidste ende - efter at omprioriteringsbidraget er trukket fra - er tilbage til erhvervsskolerne, står ikke helt klart.

- Det kommer til at ende med et plus i forhold til, hvad skolerne ellers ville have haft. Men tallet kan jeg ikke i hovedet, siger statsministeren.

Hvis udspillet skal blive til virkelighed, kræver det en ændring af aftalen om erhvervsskolereformen, der trådte i kraft i 2015.

Målet var at få 25 procent af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I år var det dog kun 19,4 procent, der gik den vej.

Emneord: Erhvervsskoler, Ungdomsuddannelser, Merete Riisager, Undervisningsministeren, 130918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6884

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også