Folketinget lukker hul i regler om supplerende dagpenge

Borgere, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, vil fremover ikke miste en hel måneds dagpenge, hvis de arbejder blot en enkelt dag.

En overgangsordning, der udløb 1. oktober 2018, sikrede, at folk, der havde opbrugt retten til supplerende dagpenge, kunne få udbetalt dagpenge i måneder, hvor de fx havde få dages beskæftigelse.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at gøre overgangsordningen permanent, og at de nye regler skal have tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2018.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Lovforslaget får tilbagevirkende kraft, så perioden fra 1. oktober og frem til 19. december 2018, hvor lovforslaget træder i kraft, ikke får negative konsekvenser for folk, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge. Det betyder, at nogle personer vil få efterreguleret deres dagpenge.
 
Baggrund
Som et led i det nye dagpengesystem, der trådte i kraft i 2017, gik man over til et månedsbaseret dagpengesystem, hvor dagpengene opgøres og udbetales pr. måned.
 
Supplerende dagpenge opgøres dog fortsat i uger. Det muliggør, at hvis man arbejder en eller to dage i løbet af en uge, kan man modtage supplerende dagpenge i resten af ugen. Men for folk, der har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger og dermed har opbrugt retten til supplerende dagpenge, har reglerne den konsekvens, at de ikke længere kan modtage dagpenge i måneder, hvor de har arbejdet. Hvis de fx arbejder en eller få dage i løbet af en måned, vil de ikke kunne få dagpenge i de øvrige dage i måneden, fordi de ikke længere har ret til supplerende dagpenge.
 
Det var en del af dagpengeaftalen at indføre en overgangsordning, som frem til 1. oktober 2018 sikrede, at der fortsat blev talt i uger, efter at man mistede retten til supplerende dagpenge. Det er denne ordning, der nu gøres permanent med det vedtagne lovforslag. 
 
 
Med lovforslaget gennemføres en række mindre tilpasninger af dagpengereformen: 
 
- Overgangsordningen for supplerende dagpenge gøres permanent, således at beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger frem for måneder, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. 
 
- Indkomst indberettet til indkomstregisteret kan periodiseres til en anden måned end indberetningsmåneden i de situationer, hvor et sammenstød mellem indkomstloftet for retten til dagpenge og indberetningen til indkomstregisteret af oplysninger om indkomst betyder, at medlemmet ikke kan få dagpenge. 
 
- Reglerne om dagpengesats for unge under 25 år konsekvensændres som følge af vedtagelsen af lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. 
 
- Den månedlige indkomstkontrol kan under særlige omstændigheder undtages for opfølgning på samkøring, når samkøringen mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol). Samkøringen mellem medlemmets oplysninger på efterlønskortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst og eventuel efterregulering som følge heraf (kontrol) kan ske hver 3. måned, og 3-månedersperioden følger kvartalerne i året. 
 
Lovforslaget er en tilpasning af aftalen om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015, aftalen om overskydende timer og supplerende dagpenge af 17. december 2015 og aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked af 18. maj 2017 (dagpengereformen) indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
 
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0

 

Emneord: Supplerende dagpenge, Dagpengereform, Dagpengeregler, Beskæftigelsesområdet, 071218
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1777 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også