Forældre som vejledere – ikke vildledere

Det er vigtigt, at forældre bakker op og er med i den unges valg af ungdomsuddannelse. Men vi forældre peger ofte i retning af et alment gymnasium - ikke af ond vilje. Vi er ikke klædt godt nok på til at vejlede.

Af Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre

Tak til Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever for stafetten.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at forældre altid handler i den bedste mening for deres børn, og det gælder også, når børnene spørger forældre til råds omkring uddannelsesvalg.
Det er altså ikke af ond vilje, at forældre ofte peger i retning af alment gymnasium, men fordi vi har en tro på, at det er den rette vej til et godt voksenliv. At vi så, sammen med vores børn, på et senere tidspunkt ser, at en anden vej til uddannelse og job kunne have været bedre for vores barn, ses i det klare lys som tid og erfaring ofte medfører.

Men hvorfor er det så, at vi forældre peger i retning af alment gymnasium?

Det lette og trygge valg

Alment gymnasium er det sikre valg. Med en studentereksamen står alle døre åbne, og du har mulighed for at vælge alle de uddannelser, du har lyst til, når du er blevet 3 år ældre og mere afklaret om, hvad du vil i livet. At en rød studenterhue udelukkende giver adgang til videreuddannelse og dermed lukker døre eller kræver omveje, hvis vores unge ønsker en erhvervsuddannelse, opdager mange forældre først, den dag vores unge står med huen i hånden og ikke kan komme direkte videre til drømmeuddannelsen eller drømmejobbet.

Alment gymnasium er også det lette valg, for gymnasiefagene kender vi fra folkeskolen, så det er trygt at sende vores unge i alment gymnasium.

Modsat er en erhvervsuddannelse et usikkert valg, for hvad sker der efter 18 ugers grundforløb hvis du ingen praktikplads har? Erhvervsuddannelserne er også et svært valg, for vi forældre ved meget lidt om, hvad der foregår på en erhvervsskole og hvilke muligheder der er for at bygge oven på erhvervsuddannelsen. Og billedet fra medierne er billedet af frafald, manglende praktikpladser og ingen mulighed for videreuddannelse.

Brobygning for forældre

Forældrenes vejledning betyder meget for de unges uddannelsesvalg, og det er vigtigt, at forældre bakker op og er med i den unges valg af ungdomsuddannelse. Derfor er løsningen at klæde forældrene bedre på til at vejlede.

Jeg har sammen med elevorganisationerne fra ungdomsuddannelserne foreslået brobygning for forældre. Vi vil gerne opfordre ungdomsuddannelsesinstitutionerne til at invitere forældrene med ind, når de unge er på brobygning, så vi får mere viden og mulighed for at stille spørgsmål, så vi er bedre klædt på til snakken ved køkkenbordet med vores unge.

For at kvalificere uddannelsesvalget yderligere, bør vi inddrage uddannelsesparathedsvurderingen tidligere i skoleforløbet, så vi allerede i 7. klasse – til skole hjem samtalen - taler om elevens ønsker og muligheder efter folkeskolen.  På den måde får vi fokus på, at folkeskolen skal lede videre til ungdomsuddannelserne, og det kan måske endda øge motivationen blandt nogle elever, at målet med folkeskolen bliver mere tydeligt for dem.

I fremtiden skal vejledningsindsatsen fokuseres endnu mere på de uafklarede elever. Problemet er, at de afklarede elever også har behov for at blive udfordret på deres valg gennem vejledning og brobygning, så deres valg ikke blot bliver valg på autopilot – ”du får høje karakterer, så du skal på alment gymnasium”.

Den rette vej til ingeniøruddannelsen kunne jo være gennem tømrer og bygningskonstruktør til ingeniørstudiet, men det ved hverken elever eller forældre. Vejlederne skal vise de mange forskellige muligheder frem for de afklarede, så de tager et kvalificeret valg og ikke blot følger kammeraternes eller forældrenes velmente råd.

Endelig mener jeg også, at der er behov for mere lettilgængelig information om, hvor man kan få en praktikplads og mere information om, hvilke erhvervsuddannelser, der fører til job, hvor der er lav ledighed.

Stafetten går til Peter Amstrup

Stafetten går videre til Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne. Hvordan kan Danske Erhvervsskoler som udbyder af både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser bidrage til, at både unge og deres forældre får mere viden om flere uddannelser, så forældre og unge kan blive klædt ordentligt på til uddannelsesvalget?

Emneord: Folkeskole, Vejledning, Fokuseret vejledning, Forældre, Uddannelsesvejledning, Mette With Hagensen, Skole og Forældre, Erhvervsskoler, Gymnasiet, Brobygning
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.11.13 Anders Dinsen
    Det trygge mål - eller den nærmeste udviklingszone?

    Hej Mette :-)

    Jeg sidder og føler mig lidt ramt. For hvordan kan jeg helhjertet støtte min søn i andet end det, der tilsyneladende åbner døre og det jeg kender? Men jeg er enig - for der er mange andre muligheder end gymnasiet. Og hvorfor bliver de opfattet som dårligere? God ide at tage os med på brobygning, i øvrigt.

    Alligevel tror jeg problemet er mere komplekst end vejledning. Det handler ikke kun om viden hos forældrene, men også om andre ting.

    Personligt mener jeg jo der er behov for en inklusionsbølge på gymnasierne. Jeg oplever at gymnasierne ekskluderer nogle unge, der ellers netop ligger til at kunne noget af det, der er kernen i gymnasiet. At man har oprettet klasser til unge med en bestemt diagnose i autismespektret (Asperger syndrom) på flere gymnasier er et ynkeligt signal om at der er nogle unge, der er klar til at dyrke det, der foregår i gymnasiet, men som der ikke rigtig er plads til.

    Og det synes jeg hænger sammen med det du, skriver.

    For selvom mit perspektiv måske er det omvendte, så er vores resultat det samme: Gymnasiet vælges på det forkerte grundlag. Problemet er i den tænkning vi har om uddannelse.

    Valget af uddannelsessted for vores børn skal være et valg af den unges nærmeste udviklingszone. Den tænkning skal vi dyrke, og det vil kræve en inkluderende tilgang. I dag tænker vi i alt for høj grad uddannelsesmål, der er hypotetiske. For hvem ved, hvor et ungt menneske er om 3-4-5 år?

    At vælge uddannelse FOR sit barn er lidt som et arrangeret ægteskab. Der kan godt komme noget godt ud af det, men i vores kultur foretrækker vi altid "love marriages". Jeg lyder måske lidt naiv, men hvor ville jeg dog gerne at vores unge blev støttet i at vælge uddannelse med hjertet.

    Kh
    Anders

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også