Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Bilka og Føtex kalder fødevare tilbage: Uegnet som menneskeføde

Forbrug

14/01/2023 07:38

Redaktionen

Fødevaren er netop blevet hjemkaldt, og den er blevet solgt i både Bilka og Føtex i hele landet. Hvis du har købt noget, så skal du ikke sætte tænderne i det, for det er uegnet som fødevare.

Hvis du for nylig har været en tur i Føtex eller Bilka, for at købe ind, så skal du nok lige læse med her.

Endte du med at putte en ost ned i kurven, så skal du som minimum sikre, at du ikke har købt en Gouda Holland fra Wernersson Ost Danmark A/S.

Ligger denne type ost i dit køleskab, så skal du tage den ud og studere den lidt nærmere. Det kan nemlig være, at den er en del af denne tilbagekaldelse.

Ifølge Fødevarestyrelsen har Wernersson Ost Danmark A/S været nødt til at tilbagekalde deres Gouda Holland med en nettovægt på 340 gram samt en bedst før-dato på enten 14/01/23, 22/01/23, 26/01/23, 30/01/23 eller 10/02/23.

Derudover vil man også kunne kende den konkrete ost ved, at den har følgende EAN-stregkodenummer: 7331494127915.

Osten er blevet solgt i både Føtex- og Bilka-butikker i hele landet, hvor du vil kunne aflevere den tilbage, hvis du har købt en af de oste, der er omfattet af tilbagekaldelsen.

Grunden til, at Wernersson Ost Danmark A/S har været nødt til at tilbagekalde deres goudaoste er, at det er blevet konstateret, at der er risiko for mug i de specifikke partier med ost.

Ganske vist findes der oste, hvor mug og skimmel er en del af osten, men det er ikke tilfældet for gouda. Derfor er det vigtigt, at man ikke spiser osten.

Mest Læste

Annonce