Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu stiger elpriserne igen - her er det dyrest og billigst tirsdag d. 6. december

Forbrug

05/12/2022 13:20

J. Bøgen

Vores ønsker om billigere strøm er vist ikke nået frem til elpriserne ...

Bemærk: Vores graf er muligvis ikke opdateret endnu, da vi har tekniske udfordringer. Tallene i artiklen er hentet fra Nordpools markedsoversigt.

Weekenden har budt på elpriser et stykke under det meget høje niveau, vi blev udsat for i løbet af hverdagene i sidste uge.

Desværre har nogen glemt at fortælle mandag, at vi altså gerne vil have billig el.

I dag, d. 5. december, kan vi således kun slippe afsted med at betale i underkanten af 2,50 kroner (før moms, afgifter og transport) per kW time et par timer endnu.

Fra kl. 15 når prisen nemlig op på 3,05 kroner per kW time, og værst ser det ud mellem kl. 17 og 18, hvor vi skal af med 3,31 kroner per kW time.

Prisen falder heldigvis igen sidst på dagen, og kl. 20 når vi under 3 kroner igen.

Det ser dog først for alvor lovende ud efter kl. 21. Her skal vestdanskere af med 2,48 kroner per kW time, og østdanskere skal betale 2,42 kroner.

Fra kl. 22 og frem til midnat ligger prisen omkring de 2,20 kroner per kW time, men tirsdag d. 6 december bliver desværre ikke ligefrem billig hvad strøm angår.

Fra midnat og frem til kl. 6 holder vi os dog under 2,30 kroner per kW time i både Øst- og Vestdanmark (grundlæggende bliver det lidt dyrere i vest), men fra kl. 6 begynder prisen at stige - hurtigt.

Kl. 7 er vi oppe på 3,38 kroner per kW time, og mellem kl. 9 og 10 skal vi af med 3,42 kroner for det samme.

Og husk, at alle de her tal er for rå strøm, altså før vi lægger moms, afgifter og transport oven i prisen.

Fra kl. 10 og helt frem til kl. 20 holder prisen sig faktisk over 3 kroner per kW time. Det bliver dyrest mellem kl. 17 og 18, hvor vi må slippe 3,57 kroner per kW time.

Fra kl. 20 kommer vi heldigvis under 3 kroner igen med 2,74 kroner per kW time, og herfra fortsætter prisen nedad.

Mellem kl. 23 og midnat skal vi faktisk "kun" af med 2,04 kroner per kW time, så lad os håbe, den udvikling fortsætter, når det bliver onsdag!

Tryk på "i morgen" i grafen her under for at se prisudviklingen time for time tirsdag. Graf og data er leveret af Elberegner.dk og er prisen for elektricitet eksklusive moms, afgifter og transport.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce