Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Falder mere end 25 procent - her er strømmen billigst onsdag d. 25. januar

Forbrug

24/1/23 12:20

Jens Asbjørn Bøgen

Landet bliver delt i to om aftenen.

Hvis du arbejder hjemme i dag, tirsdag, kan der måske være en idé i at tage computeren under armen og sætte dig ned på den nærmeste café for at bruge deres strøm - fra kl. 7 kom vi nemlig over 2 kroner, og her holder prisen sig frem til kl. 21.

Værst så det ud mellem kl. 8 og 10 i morgen tidlig/formiddag med hhv. 2,49 og 2,53 kroner per kW time. Mellem kl. 17 og 19 når vi op omkring det niveau igen med 2,47 kroner per kW time begge timerne.

Fra kl. 21 er prisen under 2 kroner igen, og vi slutter tirsdag billigere af en mandag, da vi fra kl. 23 til midnat skal betale 1,35 kroner per kW time tirsdag

Når tirsdag blive til onsdag ved midnat fortsætter priserne med et lignende niveau. Det falder dog en anelse, og frem til kl. 7 onsdag morgen svinger prisen per kW time fra 1,23 kroner (kl. 3-4) til 1,32 kroner (kl. 6-7).

Fra kl. 7 tager prisen et spring op, og fra kl. 7 til 9 når vi faktisk døgnets højeste priser - uden det dog er direkte slemt.

Med 1,68 og 1,69 kroner per kW time inkl. moms og afgifter, men før tariffer, er det nemlig stadig billigere end størstedelen af tirsdagens priser i løbet af døgnet.

Generelt får vi en mærkbart billigere dag onsdag, end vi har tirsdag. Gennemsnitsprisen vest for Storbælt falder nemlig til 1,40 kr. per kW time fra 1,99 kr. tirsdag, og øst for Storebælt kommer vi ned på 1,34 kr. mod 1,99 kr. tirsdag.

Fra kl. 21 onsdag bliver der stor forskel på prisen alt efter landsdel. Vest for Storebælt vil prisen lyde på hhv. 1,49, 1,50 og 1,41 kroner per kW time de sidste tre timer af onsdag, men øst for Storebælt bliver det markant billigere.

Her lyder priserne nemlig 1,09, 1,09 og 0,73 kroner per kW time.

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time onsdag d. 25. januar.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Vær opmærksom på, at grafen ikke medregner omkostninger til netselskabet, da de varierer alt efter ens selskab og adresse samt tidspunkt på døgnet.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce