Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kaffe er blevet 69 procent dyrere på et år - og det kommer til at fortsætte

Forbrug

13/10/2024 18:55

J. Bøgen

Det hænger blandt andet sammen med, at de rå kaffebønner er blevet markant dyrere.

I slutningen af september nåede priserne på kaffe på det globale råvaremarked den højeste pris i 13 år.

Kaffen blev således solgt til 2,73 dollar per pund, og det er en prisstigning på 69 procent på bare et år.

Desværre er der ikke noget, der ser ud til, at den udvikling stopper lige foreløbig - og det kommer til at ramme kaffetørstige danske husholdninger hårdt.

For når de danske kaffeproducenter skal købe ind af kaffe på markedet for råvarer, er det med højere udgifter end for bare et år siden, og den øgede regning bliver sendt videre til forbrugerne.

Det skriver TV 2.

Den perfekte storm

Årsagen til den eksplosive prisstigning skal findes i flere faktorer.

For det første svinger kaffeprisen meget, og det kan presse prisen yderligere op, når svingene går opad.

Samtidig er efterspørgslen på kaffe stigende.

Endelig er der klimaforandringernes rolle, da høje temperaturer truer produktionen af kaffe - og kaffebønnerne har allerede svært ved at levere nok kaffebønner til det voksende antal kaffedrikkere.

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, vil kaffe kun blive dyrere i fremtiden, og en af forklaringerne på, hvorfor netop klimaforandringerne spiller en rolle, skal findes i kaffeplantens biologi.

Den egner sig nemlig bedst til at vokse i skyggen af andre planter, men sådan bliver kaffen ikke dyrket på plantager i Brasilien, Columbia og lignende lande - og derfor er kaffeplanterne ekstra sårbare, når landene bliver ramt af høje temperaturer.

Underskud af produktion

Henrik Frellsen, der er direktør for Frellsen Kaffe og Chokolades kaffeforretning, forklarer, at der de sidste tre år har været et underskud af kaffeproduktion.

Hvis den tørke, der lige nu hærger mange steder i verden, bliver 2024 endnu et underskudsår, og det vil smitte af på priserne.

"Jeg tror simpelthen bare, at vi med det her klima skal indstille os på højere kaffepriser," lyder den dystre melding fra Henrik Frellsen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.