Det er forståeligt, hvis en del danskere er nervøse for skiftet til oktober. Foto: Shutterstock
Det er forståeligt, hvis en del danskere er nervøse for skiftet til oktober. Foto: Shutterstock

2 ubehagelige overraskelser på vej - kan ramme mindst 1 million danskere

Forbrug

22/09/2022 08:30

J. Bøgen

Det sker, når kalenderen skifter til oktober.

Hvis du er en af de danskere, der troligt følger med i nyhederne omkring de eksploderede priser på energi, men måske ikke synes, du for alvor selv har mærket det endnu, så er det med at spænde sikkerhedsselen.

For er du en af de mange danskere, der har en fastprisaftale på el, så har du indtil videre kunnet ride energistormen af.

Men det slutter sandsynligvis nu.

For når vi går ind i årets sidste kvartal (starter d. 1. oktober) slutter regnskabsåret for el nemlig, og så kan elselskaberne frit justere i prisen - også for fastprisaftaler.

Det skriver Ritzau.

Men selvom ens egen elregning lige nu ikke er påvirket af energikrisen, giver det alligevel god mening at tænke over hvornår og hvor meget strøm, man bruger. For det betyder noget for hele samfundet.

"Man kan godt være ligeglad, hvornår på døgnet man vasker tøj, hvis man har fast pris, men i forhold til samfundet ser vi ind i en vinter, hvor der kan blive problemer med, om vi har nok energi på lager," siger Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk til Ritzau.

A conto-kunder får træls eftersmæk

Også varmeregningen kan gemme på en ubehagelig overraskelse.

Regningen ligger skjult for de danskere, som ikke hver måned har indsigt i deres forbrug, men betaler et fast a conto-beløb delt i 12 over hele året.

De danskere kan blive ramt af et ubehageligt eftersmæk, når varmeregnskabsåret er overstået.

"I mange år har a conto-beløbet været nogenlunde ens, men prisstigningerne på energien har vi ikke set i samme grad før. Det er det, som forplanter sig og giver lejerne en højere varmeregning, som vi ikke ved, hvad bliver endnu," siger Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation, LLO til Ritzau.

Ifølge Anders Svendsen gælder det for langt de fleste lejemål, at udlejer står for forsyningen af varme. Det er dog ikke kun lejere, som betaler deres varme a conto. Ejere kan nemlig også betale på den måde.

Derfor kan det være mindst en million husstande, som får en ekstraregning, når varmeregnskabsåret er afsluttet.

Mest Læste

Annonce