Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sæt alt til opladning: Her koster strømmen næsten ingenting!

Forbrug

13/03/2023 13:16

J. Bøgen

God start på ugen, må man sige!

Der er god sandsynlighed for, at du allerede har været inde og tjekke din årsopgørelse for 2022.

Efter, der blev åbnet for den i fredags, har mere end 2,5 millioner danskere været inde og se, om de skal have penge tilbage eller mangler at betale skat, og hvis man hører til den sidste kategori, er man nok interesseret i at se, hvor man kan spare lidt i hverdagen allerede nu.

Heldigvis har elpriserne valgt at give os en ægte forårsgave, for strømmen bliver mildest talt overkommelig at betale for - både mandag og tirsdag!

Der er nu alligevel nogle tidspunkter, der bliver billigere end andre, så lad os tage et kig på det.

Billigst i Jylland og på Fyn mandag

Resten af mandag kommer priserne til at holde sig relativt stabile øst for Storebælt. Vi kommer dog lige op på at skulle betale 64 øre per kW time, men det er kun en time mellem kl. 18 og 19.

Derfra falder prisen, og vi slutter døgnet af med en kW timepris på 37 øre.

Vest for Storebælt får større udsving i priserne, men her bliver den laveste pris til gengæld også markant lavere. Fra kl. 13 til 16 skal man nemlig kun betale 15 øre per kW time, inden prisen stiger lidt i forbindelse med aftensmadlavningen.

Her kommer vi op på 1 krone mellem kl. 19 og 20 med timen før og efter oppe i det samme leje, men ligesom i øst sluttes mandag af med 37 øre per kW time.

Sæt opvask og tørretumbler klar til i nat

Natten til tirsdag kommer priserne ikke over 24 øre per kW time noget sted i landet fra midnat frem til kl. 5.

I løbet af morgenen kommer vi dog over 1 krone per kW time i både øst og vest (mellem kl. 8 og 9), inden prisen dykker lidt igen midt på dagen.

Aftenen bliver til gengæld en dyrere affære, da strømmen vil koste op til 1,12 kroner per kW time og faktisk vil holde sig over kronegrænsen fra kl. 17 og flere timer frem.

Kl. 21 når man ned på 74 øre per kW time øst for Storebælt, men vest for Storebælt forbliver prisen over 1 krone resten af døgnet.

Husk at medregne nettariffer

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time tirsdag d. 14. marts.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Vær opmærksom på, at grafen ikke medregner omkostninger til netselskabet, da de varierer alt efter ens selskab og adresse samt tidspunkt på døgnet.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce