Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Svinger mere end 100 procent: Her er elpriserne for fredag

Forbrug

10/10/2024 14:03

J. Bøgen

Den ene halvdel af landet kan i den grad spare ved at planlægge forbruget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom ugen startede med den, indtil videre, højeste elpris i oktober, så er det siden gået den rigtige vej med priserne - og torsdag er en rigtig god dag, hvis man gerne vil spare lidt penge på strømmen.

Her kommer prisen nemlig ikke over 2 kroner per kW-time, men det gælder om at udnytte de lave priser - fredag ser nemlig noget anderledes ud

Over 1 krones forskel

Natten til fredag bliver billigst, når det kommer til at bruge strøm, og der er mærkbar forskel på priserne, alt efter om man bor øst eller vest for Storebælt.

Vest for Storebælt vil laveste pris nemlig være 1,46 kroner per kW-time, men øst for Storebælt kommer man helt ned på 1,16 kroner i samme tidsrum.

Efter en stigning til 1,88 kroner per kW-time mellem kl. 8 og 9 holder priserne ellers lavt det meste af dagen - lige indtil vi når kogespidsen fra kl. 18 til 20.

Her katapulterer prisen per kW-time nemlig op på 2,64 kroner, altså mere end 1 krone dyrere end døgnets laveste pris vest for Storebælt, og knap 1,50 kroner dyrere end den laveste pris øst for Storebælt - altså mere end 100 procents forskel fra dyrest til billigst.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Grafik: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.