Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Svinger næsten 100 procent - her skal du passe på med at bruge strøm i morgen

Forbrug

15/01/2024 13:41

J. Bøgen

Det er særligt den ene halvdel af landet, der får en halvdyr tirsdag

Sammen med resten af Danmark fejrede også elpriserne, at Rigsfællesskabet søndag fik en ny regent i form af Kong Frederik X.

Stort set hele dagen søndag holdt priserne sig nemlig under 2 kroner, og det billede gentager sig i dag, mandag, selvom det dog bliver lidt dyrere, når det er værst.

Men når det bliver tirsdag, gør du klogt i at tænke over, hvornår du bruger strøm. I den ene halvdel af landet svinger prisen nemlig næsten 100 procent mellem de billigste og dyreste timer.

Vanvittig morgen

Fælles for hele landet er, at det bliver morgentimerne, der koster mest, når det kommer til strømforbrug.

Der er til gengæld markant forskel på prisen, alt efter hvor du bor.

Vest for Storebælt koster en kW-time således 2,53 kroner mellem kl. 8 og 10, hvilket er knap 70 øre dyrere end døgnets billigste timer ( kl. 3-5 og igen kl. 23-24).

Øst for Storebælt stikker prisen imidlertid helt af i morgentimerne med priser på 3,70 kroner mellem kl. 8 og 9 og 3,66 kroner mellem kl. 9 og 10.

Sammenlignet med døgnets billigste tidspunkter (de samme som vest for Storebælt) er det næsten dobbelt så dyrt at bruge strøm i det tidsrum frem for de billigere tidspunkter.

Ikke overraskende ligger gennemsnitsprisen øst for Storebælt også noget højere end i vest. I øst lyder gennemsnittet således på 2,43 kroner, og i vest kan man "nøjes" med 2,09 kroner.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.