Forbundsformænd kræver en løsning på dagpengeproblemet

Socialdemokraterne skal løse lediges dagpengeproblemer på finansloven, kræver flere af LO's forbundsformænd.

Regeringen skal finde en løsning for over 40.000 langtidsledige, som har mistet dagpenge efter to år, når næste års finanslov forhandles til efteråret.

Det kræver HK's formand, Kim Simonsen, og flere af LO's forbundsformænd, som onsdag møder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Socialdemokraternes partitop på LO-skolen i Helsingør. 

Mødet finder sted dagen efter Socialdemokraternes sommergruppemøde.


- HK synes, at dagpengereglerne skal på dagsordenen allerede i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov. Vi kan se, at vore medlemmer falder ud over kanten. Der må ske noget, så folk ikke falder ud til ingenting, siger Kim Simonsen.

Dermed går han durk imod statsministeren, som sidste søndag afviste, at regeringen rører ved dagpengeperioden på to år eller et år til at genoptjene dagpengeretten. Hun fik fuld opbakning fra De Radikales leder, økonomiminister Margrethe Vestager, ved De Radikales sommergruppemøde.

På mødet onsdag skal 30 medlemmer af LO's hovedbestyrelse høre taler af Thorning, finansminister Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og LO's formand, Harald Børsting. 

Ligesom HK's formand kræver flere faglige ledere, deriblandt Elforbundets formand, Jørgen Juul Rasmussen, handling. 

- Vi har brug for at få snakket sammen. Hen over sommeren er der kommet nogle meldinger omkring dagpenge og finanslov, som vi ikke er tilfredse med. Der er kun knap et år til næste folketingsvalg, så det er på tide, vi prøver at finde en fælles kurs, siger han.

Blandt fagforbundene kræver HK og Socialpædagogernes Landsforbund, at ledige fremover kun skal bruge et halvt, og ikke som nu et helt år på at genoptjene dagpengeretten.

Flemming Vinther, som er formand for soldaternes fagforening, HKKF, opfordrer også til en løsning.

- Det er klart, at man ikke bare kan se på, at der er folk, der falder ud af dagpengesystemet. Det bliver alle nødt til at forholde sig til, siger Flemming Vinther.

I et åbent brev til Thorning kræves også en løsning af LO's afdelingsformænd i Favrskov, Ringkøbing Fjord, Nordvestjylland, Djursland, Randers, Viborg, Horsens, Skive-egnen, Aarhus og Ikast.

/ritzau/

Emneord: Dagpengereform, Dagpengeperiode, Finanslov, HK, Kim Simonsen, Fagforeninger, LO
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 27.08.18 Infrastruktur
    3F: Historier om manglende arbejdskraft holder ikke

    Når fagforeningerne ringer med ledige, er der pludselig ansættelsesstop, fortæller 3F, der har tryktestet flere tilfælde, hvor medier fortæller om manglende arbejdskraft hos konkrete virksomheder. Murermester, svineavler og direktør mangler kun arbejdskraft, når de beklager deres nød i medierne, siger forbundssekretær.

  • 23.08.18 Politik
    LO: Godt at A-kasserne nu får mere ansvar

    - Ros til partierne for, at de nu omsider viser a-kasserne den tillid, de fortjener. Jeg havde dog hellere set, at a-kasserne havde fået opgaven som en fast ordning i stedet for et forsøg, siger LO-næstformand Ejner K. Holst.

  • 30.05.18 Velfærd
    Regeringen: Flere skal i arbejde - og blive i jobbet

    Mangel på arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Regeringen vil med et nyt udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

  • 07.12.17 Infrastruktur
    Transportminister: Folketinget har skabt fagforeningsmonopol

    Et flertal af Folketingets partier har netop besluttet at skabe et fagforeningsmonopol, som vil gøre det svært at drive taxivirksomhed i store dele af landet, mener transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

  • 22.10.17 Ledelse
    Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer

    Region Hovedstaden og HK er ovenpå den seneste tids debat om sundhedsplatformen blevet enige om at udarbejde en fælles vision for lægesekretærernes fremtidige opgaver, samt se på behovet for kompetencer og uddannelse.