Forskerinterview: Vi risikerer at tabe en hel generation

Vi er nødt til at tage alvorligt, at så mange unge ikke er parate til uddannelse. Skal det virkelig rykke, er det vigtigt at se disse unge som en sammensat gruppe, siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen i et interview til Uddannelsesbladet og giver en række anbefalinger om ikke-uddannelsesparate.

Hvor mange ikke-uddannelsesparate unge taler vi om?

- Tallet har ligget uhyggeligt stabilt og højt på cirka 10.000 ud af en ungdomsårgang på 60.000. Det har ikke for alvor rykket sig siden midten af 90’erne og frem til krisen 2008 med den voksende ungdomsarbejdsløshed. Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisnings fremskrivningsmodel er flere unge herefter gået i gang med en ungdomsuddannelse, men spørgsmålet er, om den tendens holder, når ledigheden falder. Alt for mange unge får ikke en ungdomsuddannelse, og så er det svært at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet, blive selvforsørgende og dermed leve et liv, hvor den enkelte får den nødvendige selvrespekt. I sundhedssektoren bliver der jævnligt smidt lig på bordet, før der sker noget. Det savner vi at kunne gøre i forhold til vores ungdomsuddannelser og ungdomsarbejdsløshed, men så alvorligt er det.

Du taler om både dropouts og pushouts i uddannelsessystemet. Hvorfor?

- Der er meget stor forskel på, om de unge falder fra eller bliver skubbet ud af uddannelserne. Vi skal ikke kun forstå frafald som et resultat af, at unge ikke slår til, men også huske, at skolerne og samfundet skal være uddannelsesparate til de unge. Det har kæmpe betydning, at der er så stort et praktikpladsproblem. Blandt de 10.000 er der jo virkelig mange, der ville have fået en ungdomsuddannelse og kunne være blevet dygtige håndværkere, hvis de havde fået en praktikplads. De unge har gennemført et grundforløb, som kvalificerer til hovedforløbet, men det danske samfund har lukket døren for dem. Her ville en uddannelsesgaranti virkelig batte.

Fire anbefalinger

1. Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe, som ikke har brug for flere standardforløb. Man skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af netop deres potentialer, forudsætninger og behov.
 
2. Giv de ikke-uddannelsesparate eller -motiverede mulighed for at finde ud af, hvilket job de vil have, gennem længerevarende praktik i udskolingen - fx ved at møde rollemodeller fra det virkelige liv. Det kan for mange skoletrætte være drivkraften, hvor uddannelse bliver midlet i stedet for målet. Og så skal uddannelsesvejledning i højere grad også være erhvervsvejledning.
 
3. Tilbyd de unge et praktisk og kropsligt orienteret læringsmiljø – også i grundskolen. Så får mange unge chancen for at folde deres potentialer ud. Tilbyd også mere værkstedsbaseret undervisning, hvor de får lov til at prøve af i praksis, hvad fagene kan bruges til.
 
4. Flyt uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse og brug den til at tale med den unge og forældrene om realistiske forestillinger om job og uddannelse. Det er vigtigt, at man har drømme, men det er også vigtigt, at de bliver koblet til en indsigt i ens stærke og svage sider.
 

Du understreger, at der er tale om en meget sammensat gruppe. Hvem er de?

- I den ene gruppe – de praktiske – befinder sig typisk dem, der har haft det svært med det boglige i folkeskolen. De har slet ikke fået lov til at vise deres potentiale for læring. Når de så møder den værkstedsbaserede undervisning på en god erhvervsskole og får nogle praktiske udfordringer, rejser de sig fra støvet. Det har vist sig, at en tredjedel af dem, der faktisk gennemførte en erhvervsuddannelse, havde det, der kaldes utilstrækkelige læsefærdigheder, da de var 15½ år og blev testet i Pisa-undersøgelsen i 2000. For dem ville det derfor være meget usmart, hvis uddannelsesparathedsvurderingen lægger stor vægt på karaktererne fra folkeskolen. Også i en anden undersøgelse af hg-elever med anden etnisk baggrund end dansk har vi påvist en meget løs sammenhæng mellem deres karakterer fra grundskolen og på erhvervsuddannelsen.

Men så er der også andre i gruppen – hvem er de?

- Det er blandt andre unge med store personlige, familiemæssige eller sociale problemer oven i de faglige. For mange af dem er der sjældent hokus pokus-løsninger. Der skal helt andre og mere komplicerede indsatser til, før de overhovedet bliver parate; for eksempel nogle sammenhængende forløb, som produktionsskoler, daghøjskoler og andre typer af skoler går sammen om at tilrettelægge, og som tager udgangspunkt i den enkelte unge og hans eller hendes forudsætninger og behov.

- En del produktionsskoler har stille og roligt formået at bygge de unges selvværd op igen og hjulpet dem på vej, og her har også eleverne indbyrdes styrket hinanden meget. Her synes jeg, at en del af de uddannelser, der på lærersiden er repræsenteret i Uddannelsesforbundet, på mange områder har en række styrker og også hjælper unge, der har personlige kampe, der skal kæmpes.

Du har sagt, at man ikke har udviklet alternative og målrettede forløb til at gøre disse unge uddannelsesparate, da man indførte uddannelsesparathedsvurdering som et krav. Hvilke forløb har de brug for?

- Disse forløb skal på den ene side tage udgangspunkt i de unges behov og forudsætninger og på den anden side på ordinær vis opbygge deres kompetencer både fagligt, personligt og socialt og gøre dem uddannelsesparate. Det er vigtigt, at der er en balance, så vi ikke individualiserer for meget og gør de unge til klienter. Jo mere rummelige, vi kan lave typer af sådanne forløb for unge, jo bedre. Vi savner den slags tilbud i dag. Nu overvejer man at lave en flexuddannelse for unge, og man kan håbe, at den i måden, den bliver skruet sammen på, kan være en vej for dem, der i dag ikke er parate til de eksisterende ungdomsuddannelser.

Læs artiklen i Uddannelsesbladet, august 2013, s. 38-39

Emneord: Torben Pilegaard Jensen, Unge, Uddannelse, Ungdomsarbejdsløshed, Uddannelsesgaranti, Produktionsskoler, Daghøjskoler
KORA på DenOffentlige.dk KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har eksisteret siden 1. juli 2012 som resultat af sammenlægningen af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk...
Aktivitet: Artikler: 25 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også