Jens Asbjørn Bøgen
De frygter, Rusland er i gang med en “skyggemobilisering”, og den nye lov har kun pustet mere liv i den frygt.
De frygter, Rusland er i gang med en “skyggemobilisering”, og den nye lov har kun pustet mere liv i den frygt.
Kreml bevæger sig mod helårlig værnepligt
Rusland er i færd med at indføre en lov, der vil tillade værnepligt året rundt – i stedet for den nuværende model med to årlige indkaldelser.
Eksperter ser det som led i en bredere strategi for langsigtet militært engagement – ikke kun i Ukraine, men også potentielt i konfrontation med NATO.
Dobbelthæren under pres
Ifølge Kyiv Independent opererer Moskva i dag med to separate hære: en værnepligtshær til forsvar af hjemlandet og en kontrakthær bestående af betalte frivillige, der udsendes til internationale missioner.
For at undgå den folkelige modstand, som en egentlig mobilisering ville medføre, har Kreml i stedet lokket med store hvervebonusser. Men denne tilgang vurderes i stigende grad som økonomisk uholdbar.
Skyggemobilisering
Analytikere vurderer, at det nye lovforslag skal ses som et skridt mod en “skyggemobilisering”. Det undgår det politiske chok ved en fuld mobilisering, men øger alligevel antallet af soldater.
Ukrainske forsvarseksperter mener, at loven med stor sandsynlighed bliver vedtaget – den er nemlig fremsat af Andrij Kartopolov, en nær allieret af Vladimir Putin.
Billioner sat af til oprustning
Ifølge ukrainsk efterretningstjeneste planlægger Moskva at afsætte 1,1 billion rubler til oprustning frem mod 2036.
Det vil være den største investering i russisk militærkapacitet siden Sovjetunionens opløsning.
Nye militærdistrikter vækker bekymring
Som led i reformerne har Rusland genetableret Moskva- og Leningrad-militærdistrikterne og er i gang med at opbygge nye divisioner.
Ifølge analytikere handler det ikke kun om Ukraine. Tiltagene peger på en bredere geopolitisk strategi, hvor Rusland forsøger at omforme verdensordenen efter den kolde krig.
Planlægning frem mod 2036
Hvorfor netop 2036? Eksperter vurderer, at Kreml bevidst undgår pludselige militære optrapninger, som kunne skabe uro i befolkningen.
Ved at fordele planerne over mere end et årti søger Rusland at gøre højere forsvarsudgifter og øget militærberedskab til den nye normal.
Krigens økonomiske pris
Ruslands afhængighed af høje hvervebonusser bliver i stigende grad en byrde for en økonomi under pres. Sanktioner og international isolation har ramt nøgleindustrier hårdt.
Ifølge økonomer kan Kreml ikke blive ved med at opretholde en model, hvor soldater købes med penge – ressourcerne rækker simpelthen ikke.
Overhaler Europas militærbudgetter
I 2024 steg det russiske forsvarsbudget til hele 462 milliarder dollars – mere end det samlede militærforbrug i hele Europa.
Samtidig er industrien blevet omstillet til krigsproduktion, og sociale ydelser skåret ned. Rusland er hurtigt ved at udvikle sig til en decideret krigsøkonomi.
Et samfund indrettet til konflikt
Kreml omstiller ikke kun budgettet – men hele samfundet – til et langsigtet beredskab for konflikt.
Tiltagene omfatter digitalisering af mobiliseringen, militær-patriotisk opdragelse og opfordringer til lokale myndigheder om at prioritere forsvarsinvesteringer over sociale programmer.
Global strategi rækker ud over Ukraine
Analytikere advarer om, at Ruslands ambitioner rækker langt ud over Ukraine.
De mener, Kreml sigter mod at redefinere sin globale position og udfordre den vestlige verdensorden – blandt andet ved at erobre tidligere Sovjet-republikker.
