Rusland mod NATO: Sådan er styrkeforholdet mellem de to parter

Efterretninger vurderer, at Rusland kan være klar til at angribe NATO om få år – men hvordan står de to parter i forhold til militær kapacitet?

2030

Det er året, hvor Rusland ifølge vestlige efterretningstjenester og Natos generalsekretær, Mark Rutte, kan være klar til at indlede et angreb mod NATO.

Et afskrækkelseskrig

Vesten gør alt, hvad den kan, for at undgå en direkte militær konfrontation med Rusland.

NATO-landene blev for nylig enige om at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af BNP som afskrækkelse.

Men hvis det sker …

Det store spørgsmål er, hvordan en teoretisk militær konflikt faktisk ville udspille sig.

Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men vi kan sammenligne Ruslands militære styrke med Natos.

Aktive soldater

Ifølge Statista har Nato cirka 3,4 millioner aktive soldater – markant flere end Ruslands 1,32 millioner.

Hertil kommer, at NATO råder over mere end 4,3 millioner reservister, mod Ruslands cirka 2 millioner.

Forsvarsbudgetter

NATO’s medlemslande bruger samlet set over 1,47 billioner dollars på forsvar – langt mere end Ruslands 149 milliarder dollars.

USA står alene for næsten 1 billion dollars, hvilket understreger Natos enorme økonomiske råderum.

Kampvogne

Ifølge Statista råder Rusland over en større flåde af kampvogne med cirka 5.750 enheder, sammenlignet med NATO’s cirka 11.500.

Pansrede køretøjer

NATO har omkring 971.000 pansrede kampkøretøjer og drager fordel af avanceret teknologi og samarbejde mellem medlemslandene.

Ruslands flåde består af cirka 131.000 pansrede køretøjer, men mange af dem er forældede.

Artillerisystemer

Rusland lægger stor vægt på artilleri og råder over cirka 5.100 selvkørende og 8.500 trukne artillerienheder.

NATO har færre – cirka 4.000 selvkørende og 6.300 trukne – men ofte mere teknologisk avancerede.

Raketartilleri

Rusland fører også her med omkring 3.000 raketartillerisystemer, mens NATO har cirka 1.200.

Denne kapacitet muliggør massiv ildkraft, hvilket er en grundpille i russisk militærdoktrin.

Luftstyrker

NATO råder over en omfattende luftflåde på over 20.000 fly, inklusive kampfly, bombefly og støttefly.

Ruslands luftvåben består af cirka 4.100 fly med fokus på strategiske bombefly og aflytningsfly.

Flådekapacitet

NATO har 16 hangarskibe, over 100 destroyere og næsten 130 fregatter.

Rusland har kun ét hangarskib, 10 destroyere og 12 fregatter.

Ubådskapacitet

Rusland opererer en betydelig ubådsflåde med 63 fartøjer, herunder 11 atomdrevne ubåde med ballistiske missiler.

NATO’s ubådsstyrker – især USA’s – er dog teknologisk overlegne og globalt udstationerede med i alt 148 ubåde.

Atomvåbenarsenal

Rusland har omkring 5.580 atomsprænghoveder – en anelse flere end NATOs samlede beholdning på cirka 5.500.

NATO’s atomvåben er fordelt mellem USA, Storbritannien og Frankrig, som hver har deres egen kommandostruktur.

Cyberkrigsførelse: Den nye frontlinje

Både NATO og Rusland har udviklet betydelige cyberkapaciteter.

NATO lægger vægt på forsvar og modstandsdygtighed, mens Rusland er kendt for offensive cyberangreb mod infrastruktur og informationssystemer.

Rumbaserede kapaciteter: En voksende kampzone

NATO-landene – især USA – har omfattende satellitbaserede kapaciteter til kommunikation, navigation og overvågning.

Rusland har et solidt rumprogram med militære satellitter, men står over for moderniseringsudfordringer.

Logistik og mobilitet

NATO har et integreret logistiksystem og evnen til hurtig indsættelse, hvilket muliggør hurtige reaktioner på nye trusler.

Ruslands logistiske kapacitet er blevet testet i nyere konflikter og har vist sig at være utilstrækkelig ved langvarige operationer.

Træning og beredskab

NATO’s styrker nyder godt af regelmæssige fællesøvelser, standardiseret træning og professionel militær uddannelse – alt sammen med til at styrke samarbejdet.

Rusland har øget sin træningsindsats, men er stadig afhængig af værnepligtige, hvilket påvirker den samlede beredskab.

Forsvarsindustri: Produktionskapacitet

Ruslands forsvarsindustri har skruet op for produktionen – især af artilleri, kampvogne og droner – ofte med støtte fra allierede lande.

NATO’s forsvarsindustrier er teknologisk avancerede, men har svært ved hurtigt at opskalere produktionen.