Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tænketank: Russerne er gået i gang med frygtet offensiv

Forsvar

09/02/2023 09:25

J. Bøgen

Man forventede, at den ville komme, men vidste ikke hvornår.

Ukrainerne og en række vestlige observatører og efterretningstjenester har længe advaret om, at russerne gjorde sig klar til at sætte gang i en ny storoffensiv.

Der har blandt andet været spekuleret i, at det ville ske omkring årsdagen for invasionen, altså d. 24. februar, men noget tyder på, at russerne har mere travlt end som så.

Ifølge tænketanken Institute for the Study of War (ISW) har de russiske styrker nemlig allerede sat gang i den frygtede offensiv. Det skriver instituttet i en af de rapporter, man løbende offentliggør om krigen i Ukraine.

Tempoet i den russiske fremrykning i den vestlige del af Luhansk er "øget markant i løbet af den sidste uge", lyder det fra ISW, men det betyder ikke, at det ukrainske forsvar er blevet løbet over ende.

I rappporten, som er dateret til i går, onsdag d. 8. februar, påpeger tænketanken nemlig også, at det kun er lykkedes de russiske tropper at opnå marginale fremskridt langs grænsen mellem Kharkiv og Luhansk.

Kampvogne ikke klar

Hvornår den russiske offensiv ville blive en realitet har været et stort spørgsmål, men alle har regnet med, at den ville komme hurtigt af flere årsager.

For det første vil det russiske styre sandsynligvis gerne fremvise succes på slagmarken i anledning af årsdagen for invasionen, der slet ikke er gået, som russerne eftersigende havde regnet med.

For det andet har en række vestlige lande sagt, at de vil sende top avancerede kampvogne til Ukraine, men disse slagkraftige køretøjer er ikke klar til at blive sat ind ved fronten før om nogle måneder. De ukrainske tropper skal nemlig trænes i at bruge dem, og et stort antal af de lidt ældre kampvogne skal først reparerer og gøres kampklar.

Danmark har givet tilsagn om at donere et tocifret antal Leopard 1-kampvogne, som ikke længere bruges af Forsvaret, men står opmagasineret i en lagerhal i udlandet.

Mest Læste

Annonce