"Det er en del af vores opgaveløsning at være opmærksom på adfærd hos ansatte, herunder eksempelvis radikalisering," skriver chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel til Jyllands-Posten.

Forsvaret holder øje med om danske soldater radikaliseres

Efterretningstjenesten FE overvåger, om danske soldater bliver radikaliserede. Det samme gør PET.

De danske efterretningstjenester er opmærksomme på, at ansatte fra forsvaret kan anvende deres militære færdigheder til at kæmpe i konfliktzoner, ligesom de overvåger, om danske soldater bliver radikaliserede.

Det siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, efter at det er kommet frem, at op mod 20 tidligere tyske soldater er rejst til Mellemøsten for at kæmpe for blandt andre den militante bevægelse Islamisk Stat.

- Derfor holder vi øje med, om der er nuværende eller tidligere ansatte fra det danske forsvar, der er rejst til konfliktzoner.

- Det er en del af vores opgaveløsning at være opmærksom på adfærd hos ansatte, herunder eksempelvis radikalisering, skriver han i en mail til Jyllands-Posten og tilføjer, at sådanne kan "udgøre en trussel" mod Danmark.


I Frankrig er det kommet frem, at 10 eks-soldater - herunder flere fra specialstyrkerne - i dag er blevet radikaliseret, mens en soldat fra Holland i 2014 fortalte, hvordan han opgav en karriere i hæren for at træne jihadister i Syrien.

Hverken FE eller PET ønsker dog at oplyse tal over mulige danske sager. PET siger kun, at man "følger problematikken tæt".

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra den svenske forsvarshøjskole siger, at i det omfang, der overhovedet er nogle danske sager, vil det være et fåtal.

Dog er det noget, man skal tage alvorligt.

- Soldater er attraktive for Islamisk Stat at rekruttere, fordi de allerede har været i kamp og kan træne andre krigere i Syrien, ligesom de kender det vestlige militærs taktikker, siger han.

Emneord: Danske Efterretningstjeneste, Radikalisering, Danske soldater, Militær, Overvågning
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 06.09.16 Velfærd
    DIF og Forsvarsministeriet samarbejder om hjælp til sårede soldater

    Forsvarsministeriet har bevilget godt fem millioner kroner til det succesrige DIF Soldaterprojekt. Som en del af servicetjekket af veteranindsatsen udvides indsatsen nu til også at omhandle veteraner, der er blevet ramt psykisk efter at have været i krig.

  • 10.03.15 Velfærd
    Forebyggelse af ensomhed, angst, depression og radikalisering: Der skal være en psykoterapeut på hver en skole

    Der er et stigende pres i uddannelsessystemet. Danske børn og unge har det psykisk dårligt. Skole- og ungdomsvejlederne melder om flere og flere elever, der er ramt af stress, ensomhed, angst og mobning. Der er ofte en ringe kontakt mellem forældre og børn i vores travle og opsplittede liv. Børn og unge savner stabilitet. De savner simpelthen nogen, der vi lytte til dem, så de ikke føler skam over at opleve problemer i deres liv.

  • 23.09.14 Velfærd
    Kan skolen forebygge radikalisering?

    Et nyt forskningsprojekt om demokrati, køn og udkant i Region Sjællands skoler går nu i gang med støtte fra Ligestillingsministeriet.

  • 19.09.14 Politik
    Regeringen skærper indsatsen mod radikalisering og ekstremisme

    Socialminister Manu Sareen og justitsminister Karen Hækkerup præsenterer i dag regeringens nye handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringen styrker forebyggelsesindsatsen på alle fronter og strammer lovgivningen bl.a. for at sætte en stopper for det stigende antal unge, der rejser til Syrien og Irak for at kæmpe.