Forsvarschef: Trusselsbillede nødvendiggør penge til forsvaret

Ledelse

29/01/2018 08:42

Freja Eriksen

Et øget trusselsbillede gør, at Forsvaret for første gang i årtier får øget sit budget ifølge forsvarschefen.

For første gang siden den kolde krig øges budgettet til det danske forsvar, og det er nødvendigt, mener forsvarschef Bjørn Bisserup.

- Trusselsbilledet har ændret sig. Det er ikke kun noget, vi mener i Danmark. Det er også Natos opfattelse.

- I vores del af verden har Ruslands ageren i forhold til Ukraine og annekteringen af Krim sat sine spor i Nato, og derfor er det nødvendigt at øge forsvarsbudgettet, siger forsvarschef Bjørn Bisserup, det er Forsvarets øverste chef.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Forsvarschefen har - som noget nyt - været med i forhandlingerne til det nye forsvarsforlig for at komme med viden i forhold til de opgaver, som Forsvaret har og forholdet til Nato.

- Som noget nyt har vi haft forsvarschefen med i forhandlingerne, så vi sikrer, at forliget lever op til de krav, der stilles til Danmark, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til pressemødet i Forsvarsministeriet.

12,8 milliarder kroner bliver over de næste fem år tilført Forsvarets budgetter. 

- Jeg synes, det er en rigtig god aftale. Man kan altid diskutere, om der skulle flere penge til. Men som forsvarsministeren også påpeger, så er der en grænse for, hvor meget man kan nå at bygge op, i den tid der er til rådighed, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.

Det nye forsvarsforlig betyder, at der skal ansættes 700 flere i Forsvaret.

Derudover kommer der frem mod 2023 500 flere værnepligtige. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der kan indsættes som led i en Nato-koordineret indsats.

Flere hænder er dog ikke det eneste, der føjes til Forsvaret. 1,4 milliarder kroner sendes i retning af Danmarks cybersikkerhed.

Cybersikkerhed ligger ikke under Forsvaret, men er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.

Alligevel er forsvarschefen tilfreds med, at området prioriteres højere end tidligere og siger, at det vil styrke Danmarks forsvar som helhed.

- Helt generelt er der behov for at ruste sig mod den cybertrussel, der er. Vi ser dagligt cyberangreb, så det giver sig selv, at det er nødvendigt at prioritere området højere, siger Bjørn Bisserup.

Forsvarsforliget løber i perioden fra 2018 til og med 2023.

Forsvarsforsker: Østersøen er en høj prioritet for Danmark 

Med forsvarsforliget bliver der skruet op for, hvad Forsvaret kan, når det blandt andet skal sætte et nyt fokus på Østersøen frem for Mellemøsten.

Det påpeger Mikkel Vedby Rasmussen, der er leder på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i forsvarspolitik.

- Man vil stadig kunne tage ud i verden, men nu skal vi tage ud til en del af verden, der er meget nærmere. Østersøen er et nyt højprioritetsområde for os, så de danske soldater skal til de baltiske lande i stedet for Afghanistan, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han fortæller, at Forsvaret bliver en mere slagkraftig enhed, så man er væbnet til at operere i Østersøen. Han nævner Søværnets nye fregatter med nye missilsystemer som et eksempel.

- Der bliver skruet op for, hvad Forsvaret kan og den dybde, der er i Forsvarets indsats. Altså hvor langt man kan holde sig på en mission og hvor farlig en fjende, man kan kæmpe mod.

Med midlerne i det nye forsvarsforlig kan Danmark begynde at bevæge sig mod den forpligtelse, som vi har over for Nato.

Målsætningen lyder på, at to procent af bruttonationalproduktet (bnp) skal bruges på Forsvaret. Men der er stadig langt igen, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen.

- Danmark kommer tættere på at opfylde de betingelser, som Nato har stillet os. Dog med undtagelsen, at vi ikke når op på to procent. Der vil vi stadig være ret langt fra.

Forsvarsforliget, der blev præsenteret søndag, tilfører også mere end en milliard kroner til cybersikkerhed.

Mikkel Vedby Rasmussen påpeger, at det ikke er en stor del af det samlede budget, men at det understreger, at Forsvaret også vil være til stede inden for egne grænser.

- Der sker et skred fra - at Forsvaret er noget, der foregår i Afghanistan eller Syrien - til, at det også handler om noget herhjemme. Både i forhold til bevogtning og til cybersikkerhed, siger han.

Mest Læste

Annonce