Fredagsfri gavner både medarbejderen og arbejdsgiveren

Danmarks medarbejdere har kæmpet om en kortere arbejdsuge siden 1872, hvor den første kamp i fagbevægelsens historie fandt sted.

Gradvist har fagforeningerne hjulpet med at reducere de ugentlige arbejdstimer (fra 60 timer i 1900 til 37 timer i 1990) samt de ugentlige arbejdsdage (fra en halv søndag fri til en hel weekend fri).   

Bilproducenten Henry Ford var faktisk én af de første arbejdsgivere, som gav sine medarbejdere to faste fridage om ugen tilbage i 1926. Han mente nemlig, at flere fridage skabte mere bilsalg. Kellogsfabrikken i Battle Creek var også én af frontløberne dengang – de indførte seks timers arbejdsdag tilbage i 1930. Det var også i USA, at kravet om ottetimersdagen først blev indført i 1889 – dette fejrer vi stadig hver 1. maj.     

Nu er der flere og flere arbejdsgivere, som går i Fords fodspor ved at give medarbejderne en yderligere fridag. Dog ikke for at hæve antallet af bilejere – men for at hæve antallet af glade, sunde og produktive medarbejdere, som kan bruge fritiden på at læse faglitteratur, besøge museer, gå til koncerter og sportsspil. Én af de største hobbier i Danmark er online spil. Alt fra casino til væddemål oddse på alle de største sportsbegivenheder har stor og voksende popularitet. Ifølge Spillemyndigheden, lå den samlede bruttospilleindtægt for 2012 på 4,178 mio. kr. – i 2018 steg den til hele 6,444 mio. kr. Ifølge Danmarks Statistik spiller halvdelen af danskerne digitale spil: 52% af mændene og 50% af kvinderne. 25% af danskerne spiller dagligt eller næsten dagligt. Den største hobby blandt begge køn er dog at lytte til musik og se film samt serier (95% af befolkningen). 

I USA, tilbyder et stigende antal firmaer fredagsfri over sommeren. Ud af Fortune 1000 firmaer tilbød 42% fredagsfri i 2017 – en vækst på 21% på blot to år. I Skandinavien eksperimenterer man med at reducere arbejdsugen til fire dage. Man har nemlig fundet ud af, at længere og flere arbejdsdage sænker produktiviteten i stedet for at hæve den. Det kan virke kontraintuitivt, men forskningen og erfaringen bakker påstanden op. 

I Sverige testede man en seks timers arbejdsuge på plejehjemmet Svartedalen. Det reducerede sygedagene med 50%. Derudover blev patientplejen bedre, da sygeplejerskerne var gladere og mere energiske. I Danmark indførte IT-virksomheden IIH Nordic en firedages arbejdsuge tilbage i 2017. Ifølge ejeren Henrik Stenmann har det været en stor succes: medarbejderne er 20% mere effektive og 50% mindre syge – og firmaet tjener det samme.      

Med disse succeshistorier, kommer det ikke som en overraskelse, at flere firmaer i Danmark – og verden over - er begyndt at eksperimentere med kortere arbejdsdag og arbejdsuge. Selv politikerne har fremlagt en model for en 30-timers arbejdsuge. Enhedslistens udspil ”Tid til mere – job til flere” præsenterer gode argumenter for, hvorfor man bør nedsætte arbejdstiden. Mindre arbejdstimer sænker nemlig arbejdsløsheden, forbedrer sundheden og giver mere tid til familie, venner og hobbier.

Hvordan vil det kunne lade sig gøre? For at kunne arbejde mindre til samme løn, skal både det offentlige og det private bidrage. Teknologiske fremskridt betyder øget produktiviteten – vi bruger mindre tid på de samme opgaver takket være robotter og computere. Kortere arbejdsdage betyder også færre fysisk og psykisk nedslidte medarbejdere, som sparer penge i sidste ende – både for arbejdsgiveren og for hospitalerne. 

Hvorfor har alle ikke indført en kortere arbejdsuge endnu? Den største bekymring hos det offentlige og hos det private er fortsat økonomi. Uden den rette opbakning, kan det være en dyr fornøjelse at forkorte arbejdsugen uden at miste penge. Flere ansættelser er en omkostning, som de færreste vil gå med til. Derudover mener nogle, at væksten bør prioriteres anderledes: eksempelvis på ny teknologi og velfærdsydelser. Arbejdsgiverne i Dansk Industri har advaret om, at ulemperne ved en kortere arbejdsuge kan blive større end fordelene. Færre arbejdstimer vil betyde færre lønstigninger, hvilket vil gøre danskerne fattigere og velstanden mindre. Historisk set, har dette dog ikke været tilfældet. Vi er allerede gået fra en 60-timers arbejdsuge til en 37-timers arbejdsuge – og velstanden er kun vokset.

Selvom fredagsfri kan føre til fattigere danskere fra det økonomiske perspektiv, så vil det utvivlsomt føre til rigere danskere, når der er tale om livskvalitet. Mere fri betyder mere tid til familie, venner og hobbier. Det er utrolig vigtigt for det mentale helbred. Forældrene vælger at bruge fritiden på børnene, som giver gladere og sundere unger. Danskere tager ikke kun familien alvorligt, men også hobbierne. En undersøgelse fra 2018 viser, at hele 41% af danskerne har taget kurser for at forbedre sin hobby inden for alt fra sport til sprog. Det er den højeste procentdel af befolkningen i hele Europa. 

Det er endnu engang tid til at gå sammen om en kortere arbejdsuge: for sundhedens, familiens og hobbyens skyld. Det 21. århundredes fagbevægelser er klar til en ny sejr.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer