Frivillige hjælper borgere med kontakten til det offentlige

Ishøjborgere hjælper på frivillig basis andre med kontakten til det offentlige, og kommununen faciliterer kontakterne. Navigator hedder projektet,der har fået støtte af Sundhedsstyrelsen.

"Her er Jørgen. Han er ikke rigtig sig selv for tiden. Han sidder bare der i sin lænestol. Alene. Men sådan har det ikke altid været," sådan begynder en tegnefilm, som Navigator har fået lavet, som fortæller om, hvilken forskel initiativet kan gøre for borgere i samme situation som Jørgen. I tegnefilmen får vi at vide, at Jørgen har mistet sin kone og derefter selv er blevet syg: 


"Derfor bliver Jørgen nu indkaldt til undersøgelser på hospitalet. Problemet er bare, at han ikke kan holde styr på aftaler og glemmer, hvornår han skal af sted. Det bekymrer Jørgens sygeplejerske. Derfor spørger hun ham en dag, om han har hørt om de frivillige navigatorer, der hjælper folk med at finde rundt i det offentlige system. Dagen efter ringer Birthe til Jørgen. Hun er frivillig navigator og vil gerne hjælpe Jørgen med at holde styr på aftalerne," lyder det i tegnefilmen. 

Navigator er et tre-årigt initiativ, som Ishøj Kommune i partnerskab med Ældre Sagen fik penge til af Sundhedsstyrelsen i 2015. Dengang satte kommunen et mål om i løbet af de tre år at få uddannet 20 navigatorer, og at 100 borgere skulle have hjælp i løbet af de tre år. Et mål, der var højere sat end alle de andre initiativer, der fik penge fra Sundhedsstyrelsens pulje.  

19 ud af 20 navigatorer uddannet
Nu er Navigator halvvejs i forløbet og status er, at 19 navigatorer indtil videre har været igennem introduktionsforløbet, to venter på at komme det, og 31 borgere har i et eller andet omfang fået hjælp. Det fortæller koordinatoren for projektet. 

"Jo flere navigatorer, der kommer til, jo mere realistisk bliver det at nå målet om de 100 borgere. Men der er også et par stykker, der er sprunget fra undervejs, hvilket vi ikke kan undgå. Så selvom vi næsten har uddannet 20 navigatorer, har vi stadig brug for flere. Lige nu har vi 13 aktive navigatorer, som gør en stor forskel for Ishøjborgerne," siger koordinator Ane Katrine Jensen fra Ishøj Kommune. 

I Ældre Sagen er lokalformanden glad for, at de valgte at gå ind et i partnerskab med kommunen om initiativet, der er med til at bekæmpe ulighed i sundhed: 

"Det går rigtig godt med Navigator. Vi får hjulpet nogle borgere, der ikke helt kan klare sig selv, men har brug for et par ekstra ører og øjne i kontakten med det offentlige system. Det kan være svært, fordi man i det offentlige taler et andet sprog, end vi er vant til i det daglige. Der er mange ældre, der har svært ved at få gennemført de aftaler, de har det med det offentlige og har brug for det lille kærlige skub som en navigator kan give dem," siger Ole Møller, der er formand for Ældre Sagen i Ishøj. 

Udover hjælp til at overholde aftaler, hjælper navigatorerne fx også med at forstå breve fra det offentlige, med at opsøge behandling eller følges med borgeren til alvorlige samtaler på hospitalet eller hos egen læge. 

Vil du se tegnefilmen med Jørgen? Så kan du finde den på youtube.com. Den hedder 'Mød Jørgen - Animationsfilm for Navigator'. 

Emneord: 300317, Frivillighed, Frivillige, Navigator, Ishøj Kommune
Ishøj Kommune på DenOffentlige.dk Ishøj Kommune
Aktivitet: Artikler: 9 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også