Behov for STEM-fags-netværk

Af Gitte Miller Balslev, Ekstern lektor, Uddannelsesvidenskab, SDU

Store og komplekse samfundsudfordringer er hverdagskost for mennesker i alle aldre på mange områder; global sundhed, klima og miljø og også demografiske udfordringer omkring lige adgang til verdens ressourcer. Med andre ord; epokale nøgleproblemer i en antropocæn tidsalder – en tidsalder hvor menneskets påvirkning ser ud til at få alvorlige konsekvenser for klodens fremtid. 

I denne artikel sætter jeg fokus på grundskolens mulighed for at opbygge lokale uddannelsesnetværk. Netværk, der kan være med til at gøre en lille forskel gennem solide relationer og en vilje til at understøtte eleverne i at dannes til at tage bedre vare på vores hjem på kloden. Jeg etablerer udkik til nyeste forskning i STEM-netværk og påpeger, at skoler kan arbejde systematisk med deres lokale uddannelsesnetværk for at fremme elevernes muligheder for at opbygge evnen til problemløsning og idéudvikling ud fra virkelige betydningsfulde udfordringer i samarbejde med lokale virksomheder og andre aktører. 

Hvorfor et fokus på STEM-fagene?

STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics, og elevernes færdigheder i STEM understøtter deres forståelse af, hvordan verden fungerer på tværs af områder ved at anvende matematik, videnskabelig metode og teknologisk indsigt. 

I disse år bliver der investeret stort i STEM-uddannelse over hele verden som et mulig svar på koldens presserende problemer. Uddannelse anskue politisk som et vigtigt greb i indsatsen for at imødegå klimaudfordringer og bæredygtighed på en bred skala. Og her har FN’s 17 verdensmål være med til at sætte skub på udviklingen. 

Fokus på bæredygtighed i uddannelsesverdenen er ikke et nyt emne, tværtimod. Der har været talt om undervisning for bæredygtighed i snart 40 år. Og verdensmålene er i den grad med til at rammesætte bæredygtighed – også i uddannelsesverdenen. I skolen handler bæredygtighed om, ikke blot hvad, men også hvordan elever lærer om forbindelser mellem mennesker og miljø, og her er STEM-fagene centrale for at opbygge elevernes forståelse af, hvordan natur, miljø og teknologi spiller sammen også med kulturelle og sociale forhold. 

Med STEM-fagene kan der lægges op til, at læringen tager afsæt i det lokale. Det vil sige hverdagssituationer fra elevernes lokalområde, hvor de bor og lever. Argumentet for at tage fat i virkelige lokale problemstillinger er, at eleverne får personlige erfaringer i spil og opbygger nysgerrighed hvad angår bæredygtig udvikling, der har potentialet til også at række ud over det personlige og lokale. med andre ord, skal der tages fat i problemer, som eleverne oplever relevante og virkelige. 

Men der fordrer jo, at eleverne skal ud at finde og opleve problemstillinger i lokalmiljøet, og at de skal have muligheden for at identificere og forstå problemstillinger, der har med bæredygtihed at gøre. Det gode spørgsmål her er, hvordan skolen opbygger solide forbindelser og et netværk af samarbejdspartnere, der kan være med til at muliggøre denne form for undervisning?

Det lokale uddannelsesnetværk

I Danmark fik vi med folkeskolereformen fokus på den åbne skole, hvor formålet er at få skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Og også på den baggrund er det både oplagt og påkrævet, at skolerne samarbejder med lokalsamfundet i forbindelse med undervisningen. Skolerne har nu øvet sig i nogle år siden reformens ikrafttrædelse i 2014 – og der er mange gode samarbejder i gang rundt i kommunerne.

Spørgsmålet er bare, om skolerne har de rette redskaber, når der skal opbygges og vedligeholdes relationer til lokalsamfundets mange aktører – dvs. til det lokale uddannelsesnetværk i almindelighed og til aktørerne inden for STEM-områderne i særdeleshed?

I 2020 har to førende netværksforskere på uddannelsesområdet foretaget den første store netværksanalyse inden for en offentlig reform af STEM-fagene i en region i Californien. Deres undersøgelse giver et billede af et regionalt STEM-økosystem – et STEM-uddannelsesnetværk – og det tværgående samarbejde her indenfor. Deres undersøgelse viser, at netværksanalyse kan klarlægge relationerne i et STEM-netværk og på den måde giver skolens ledelse vigtig viden om netværkets styrker og svagheder. En viden, der kan bruger til at takle barrierer og fremme drivkræfter for det tværgående samarbejde. 

Et andet eksempel på forskning viser potentialet i at dokumentere det lokale uddannelsesnetværk. I det internationale NetEduProject har man på tværs af forskere og skolefolk fra fem kontinenter udviklet et værktøj, der måler uddannelsesnetværket omkring en skole med hensyn til niveauet af samarbejder, innovation, tillid mv. Dvs. at værktøjet måler på graden af tværgående samarbejde. 

Netop dette værktøj har potentiale for at opbygge en forståelse af, hvordan de lokale STEM-aktører samarbejder – alt i alt til gavn for STEM-fags-undervisningen og dermed et værktøj, der kan være med til at fremme åbne læringsmiljøer omkring STEM-fagene. Erfaringerne fra arbejdet med værktøjet i fx USA og Spanien viser, at anvendelse af værktøjet kan styrke det lokale netværkssamarbejde ved at øge den gensidige afhængighed i netværket i form af flere forbindelser mellem netværkets forskellige aktører. Netop den gensidige afhængighed viser, hvor stærkt eller svagt et netværk er. 

På den måde er det muligt at kikke til erfaringer fra NetEduProjektet i arbejdet med at åbne skolerne endnu mere i forhold til et lokalt STEM-samarbejder. Har en skoleleder behov for at arbejde systematisk med at opbygge og vedligeholde et netværk af STEM-samarbejdspartnere – fx, hvis man som mange skole har gjort det, har oprettet en science-linje, ja, så ville en skoleleder kunne få systematiseret sin viden om netværket, så det bliver muligt at sætte kvalificeret ind med konkrete initiativer, der hvor samarbejdet måske halter lidt.

Bæredygtighedsbevidsthed starter lokalt

STEM-undervisningen kan kvalificeres betydeligt gennem samarbejde med det lokale STEM-netværk – særligt hvis ambitionen er, at eleverne skal have en mere handlingsorienteret tilgang til naturfaglig problemløsning. Hvis STEM-undervisningen skal lede til en aktiv dannelse med fokus på elevernes evne til at forstå, formidle og handle i forhold til en mere bæredygtig fremtid, så er de åbne læringsmiljøer en forudsætning, og i den forbindelse kan skoleledelser have god gavn af et værktøj, der dokumenterer, hvilke indsatser der skal sættes i værk for at opbygge, vedligeholde og forbedre samarbejdet. For samarbejdet med lokalområdets STEM-aktører er centralt for at skabe lokal – og for eleverne relevant – læring, der kan være med til at danne til omstilling mod en mere bæredygtig fremtid. 

(Diaz.Gibson et al. 2020; Henderson et al. 2018; Liou and Daly 2020)

Diaz.Gibson, Jordi, et al. (2020), ‘The SchoolWeavers tool: supporting school leaders to weave learning ecosystems’, School Leadership & Management, 1 – 18.

Henderson, Charles, et al. (2018), Researching and enacting change in postsecondary education: Leveraging instructors’ social networks (28: Routledge).

Liou, Yi-Hwa and Daly, Alan J (2020), ‘Obstacles and opportunities for networked practice: a social network analysis of an inter-organizational STEM ecosystem’,Journal of Educational Administration