Administrator Jeg ville super gerne være kunstelsker og opdateret på nye tendenser og udtryk indenfor det kunsteriske. Være den der ved middagen med vennerne henslængt kan sige “og så så jeg en super interessant udstilling med xx forleden, som virkelig ændrede mit liv og syn på forholdet ml xx”. Der sker bare ikke…Når jeg (meget sjældent) træder ind på et museum eller galleri, er der altid det samme mønster: Jeg bliver forfærdelig træt – meget hurtigt – og finder mig selv desperat efter at komme ud og hjem hurtigst muligt.
Jeg var derfor lidt rystet, da jeg fredag aften fandt mig selv sidde og surfe på kunst den halve nat. Efter at have set dokumentaren “Exit Through the Gift Shop” af Banksy (streetartist) var min nysgerrighed vakt. Det fik mig til at tænke over om vi kan bruge principper fra streetart til at engagere og inddrage borgere og medarbejdere i offentlig nytænkning.
Hvad kan det offentlige lære af streetart?
Ja – vi kan lære af streetart, når det handler om at finde nye metoder til at inddrage borgere og medarbejdere i udviklingen af den offentlige service. Vi får et stigende behov for at gøre borgerne til aktive medskabere af velfærd – frem for blot passive modtagere. Det handler bl.a. om at møde borgerne, hvor de er – både på det mentale og fysiske plan. Ligesom streetart i sin definition foregår på gaderne (frem for i lukkede institutioner for de indviede) – skal den offentlige sektor også blive bedre til at møde borgerne i øjenhøjde og designe services, der inviterer til deltagelse og involvering.
Streetart tager fx sit udgangspunkt i eksisterende bygninger mm. Afsættet er derved genkendeligt, men der opstår en helt ny betydning via kunsten. Kunne man forestille sig, at involvering af borgere i højere grad tog sit udgangspunkt der, hvor borgeren allerede færdes – fremfor på kommunekontorer og i borgerservice?
Dertil er der et overraskelsesmoment. Du har ikke taget et valg om at se kunst, men den viser sig for dig, hvor du færdes. Det betyder at du ingen forventninger har og derved har nemmere ved at blive positivt overrasket og rørt. Og humor – trods alvoren i mange af værkerne er der også humor, der får mig til at smile. Kunne man bruge kærlig humor mere systematisk?
Til sidst og meget vigtigt – Banksy har noget på hjerte, der bl.a. handler om at udfordre magtstrukturer og samfundets uretfærdigheder. Det slår tydeligt i gennem og får een til at stoppe op. Mange offentlige ansatte er drevet af at gøre en forskel – kunne man bruge dette kald mere aktivt til at engagere andre? Kunne man give dem nogle bedre rammer til at udleve denne passion? Mange af de passionerede medarbejdere rammer panden mod muren – frem for at udfolde deres passion kreativt på den. Hermed en opfordring til at finde din egen indre streetartist eller give dine medarbejdere mulighed for udfoldelse.
Indlægget er første gang oprette på bloggen www.isitabird.dk, hvor du også kan se kommentarer til indlægget og super flot streetart af Banksy.
