Sociale bastard medier

Sociale bastard medier

I forbindelse med diskussionen af den nye offentlighedslov har Line Barfod, Enhedslisten, spurgt til om loven tager højde for det offentliges brug af sociale medier. I Justitsministeriets svar hedder det, at loven som sådan er teknologineutral.

Lige nu læser andre

Men det bemærkes også, at sociale medier som Twitter og Facebook ikke er “egnede til at blive anvendt til at modtage eller afsende dokumenter som led i administrativ sagsbehandling”. (se: http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l90/spm/55/svar/776055/950378/index.htm)

Hvordan man i Justitsministeriet vil forsøge at håndtere, at det offentlige ikke modtager information og dokumenter via sociale medier ved jeg ikke. Og grundlæggende er det en noget arrogant og meget lidt frugtbar holdning, der kommer til udtryk her.

Når det offentlige generelt skriger på digital kommunikation borgere, myndigheder og virksomheder imellem, skulle man måske hellere søge løsninger, der gør det muligt for det offentlige at bruge disse kanaler – og ikke bare affeje de folkelige kommunikationsmedier som “uegnede”.

Borgerhenvendelser via Facebook

Denne afvisende holdning til sociale medier i det offentlige er hverken ny eller ukendt. Fornylig skrev jeg om Kolding Kommunes brug af Facebook, og om hvordan kommunen håndterede borgerhenvendelser på Facebook som en hel særlig form for ikke-kommunikation. For forespørgsler via Facebook vil man ikke have. “Formelle henvendelser skal ske direkte til kommunen”, hedder det.

Læs også

Måske det er på tide, at det offentlige vågner op og erkender, at sociale medier er kommet for at blive (ligesom internettet i øvrigt) og at der sker et skift i kommunikationsformer som det offentlige må tilpasse sig. Måske det bliver det offentliges digitale Post-løsning på borger.dk, der kommer til at erstatte e-mail og tegne den digitale kommunikation fremover, men jeg tvivler nu.

Offentliggjort 3. fedruar 2011 af Rune Mejlvang på Mandenfrakommunen.dk

Læs også

Ads by MGDK