Rejseglade danskere kan godt begynde at finde kufferten frem.
Det store britiske medie BBC har netop offentliggjort sin allerførste guide til verdens bedste rejsemål i 2025, og listen rummer både klassiske perler og skjulte skatte - og så er der dansk islæt i top 5.
De udvalgte steder har det tilfælles, at de ikke blot tager imod turister med åbne arme, men også bruger turismen aktivt til at beskytte natur, kultur og menneskene, der bor der.
Grønland stryger direkte ind på en imponerende fjerdeplads og fremhæves for sin unikke blanding af inuitkultur, barske landskaber og nye, bæredygtige turismeinitiativer.
Med åbningen af en ny international lufthavn i Nuuk bliver det nemmere end nogensinde at udforske verdens største ø.
Fra gletsjervandringer og hvalsafari til hundeslædekørsel og nordlys, tilbyder Grønland et eventyr uden sidestykke.
Blandt andre bemærkelsesværdige destinationer er Dominica i Caribien, der tager listens førsteplads.
Som listens tredjeplads findes de fantastiske Dolomitter i Norditalien, hvor der netop nu gøres klar til Vinter-OL i 2026, hvilket har udløst store forbedringer af infrastrukturen og nye vandrestier for naturelskere.
Her er top 25 over de bedste steder at rejse hen i 2025 ifølge BBC:
Dominica
Naoshima, Japan
Dolomitterne, Italien
Grønland
Wales
Newfoundland og Labrador, Canada
Tucson, Arizona, USA
Vestlige Australien
Sri Lanka
Panama
Rifbjergene, Marokko
Bradford, England
Jordan
Haa-dalen, Bhutan
Hawaii, USA
Usbekistan
Haida Gwaii, Canada
Smaragdkysten, Nicaragua
Isle of Man
Gilgit-Baltistan, Pakistan
Azorerne
Kansas City, Missouri, USA
Bolivia
Botswana
Oslo, Norge