Foto: Shutterstock

Gymnasieelever: Høje karakterer er vigtigere end venner og at lære noget nyt

Hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. Det viser en undersøgelse blandt elever, der er i gang med sidste år i gymnasiet. Uddannelses- og forskningsministeren er klar til at lave optagelsessystemet om.

Høje karakterer? Venner? Eller det at lære noget nyt? For mange gymnasieelever er det karaktererne, der fylder det meste. I en undersøgelse blandt sidste-års elever på de gymnasiale uddannelser svarer 24 procent af eleverne, at karakterer er det vigtigste for dem. 19 procent mener, at gode venner er det vigtigste, mens 13 procent svarer, at det vigtigste er at lære noget nyt.

Tallene er en del af den omfattende evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort i dag.

For eleverne handler fokus på de høje karakterer blandt andet om at ”holde alle døre åbne” i forhold til at søge ind på en videregående uddannelse. Faktisk svarer tre ud af fire elever i undersøgelsen (76 procent), at det vigtigste i høj eller nogen grad er at forbedre deres karaktergennemsnit.

"Det er fornuftigt at gøre sig umage i gymnasiet. Men den meget store rolle, karaktergennemsnittet spiller i optagelsessystemet, påvirker elevernes adfærd i gymnasiet. De her tal vidner om, at der skabes et usundt ræs. Elevernes fokus på at få et så højt karaktergennemsnit som muligt risikerer at gå ud over deres dybdelæring og trivsel. Derfor er jeg klar til at se på, hvordan vi kan ændre optagelsessystemet til de videregående uddannelser, så det bliver endnu bedre," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde elev stirrer stift på karaktererne, når de skal vælge fag eller fagniveau. Hvis der er risiko for, at bestemte fag vil trække gennemsnittet ned, vælger nogle elever faget fra – også selvom det er et fag, der interesserer dem. Andre elever undlader at hæve et svært fag til f.eks. A-niveau, selvom de faktisk synes, at faget er spændende.

"Det er ikke eleverne, vi skal være efter her. De gør sådan set bare, hvad de kan for at holde alle muligheder åbne. Men der er tale om en uheldig og utilsigtet konsekvens af optagelsessystemet, hvor man jager bestemte karakterer og kvotienter. Når én ud af fire gymnasieelever føler sig nødsaget til at vælge fag ud fra taktiske overvejelser – og ikke efter, hvad der interesserer dem – så er der noget galt," siger uddannelses- og forskningsministeren.

Karakterer har fået større betydning
Og det er faktisk med god grund, at karaktererne fylder mere og mere for gymnasieeleverne. Over de seneste ti år har karakterer – og små udsving i karaktergennemsnit – fået større betydning for gymnasieeleverne og deres muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse. For eksempel kan karakterer i enkelte fag i gymnasiet påvirke andelen af videregående uddannelser, eleverne kan komme ind på. Den typiske ansøger i 2019 – med et karaktergennemsnit på 7,1 – kunne komme ind på 79 procent af alle videregående uddannelser. I 2009 kunne den samme person imidlertid få adgang til 89 procent af alle videregående uddannelser.

"Jeg er overbevist om, at karaktererne stadig skal spille en central rolle i optagelsessystemet. Karakterer er generelt en god indikator for studiekompetencer og jo samtidig udtryk for, om man har gjort sig umage i gymnasiet. Men jeg mener, at fokus på de sidste decimaler i karaktergennemsnittet skal fylde væsentligt mindre. Samtidig skal vi gøre mere for at fremme en studiekultur med fokus på læring og trivsel. Og her er der altså nogle væsentlige svagheder ved vores nuværende optagelsessystem, som jeg mener, vi politisk skal tage fat på," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeren har drøftet evalueringen af optagelsessystemet med Folketingets partier. Ministeren forventer at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem omkring årsskiftet.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.09.20 Uddannelse
    Syv fremragende undervisere bliver hyldet med Undervisningsprisen

    H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen uddeler Undervisningsprisen til syv af Danmarks dygtigste undervisere. Underviserne, der i alt modtager 3,5 mio. kr., bliver hyldet for deres evne til at inddrage, inspirere og pirre nysgerrigheden hos de studerende

  • 27.09.20 Uddannelse
    Alt for mange elever består ikke dansk og matematik

    Op mod hver tiende elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det er triste tal, som er uforandrede i de sidste 5 år, mener Dansk Industri, som nu foreslår, at der årligt sættes 200 millioner kroner af til de af landets skoler, hvor flest dumper i de to vigtige fag.

  • 20.08.20 Uddannelse
    Ny uddannelse med løn skal give akademikere mulighed for at blive pædagoger

    Mens det er svært for mange akademikere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der mangel på pædagoger. Forslag om ny merituddannelse, der støttes af to københavnske borgmestre, kan gøre bachelorer til pædagoger på godt to år med løn under uddannelsen.

  • 29.07.20 Uddannelse
    Kvinderne mangler på STEM-studierne

    Trods et øget fokus på at få flere kvinder til at vælge en STEM-uddannelse, ser vi i år kun en meget lille stigning i andelen af kvindelige studerende på STEM-uddannelserne. Det ærgrer Ledernes uddannelseschef, Thomas Christensen.

  • 28.07.20 Uddannelse
    Karakterkravene til de videregående uddannelser falder

    Karaktergennemsnittet for at komme ind på de fleste videregående uddannelser falder markant i 2020-optaget. Det sker hovedsageligt, fordi bonussen for hurtig studiestart fra 2020 er afskaffet.