Ankestyrelsen undersøger det juridiske i en klage, men kigger aldrig til helhedsbilledet.

Handler om gebyr på 1000 kr.: Sagsbehandling i klagesag tog halvandet år

Da en kontanthjælpsmodtager måtte flytte på krisecenter på grund af hustruvold, blev det også begyndelsen på næsten halvandet års juridisk magtspil om hjælp til at betale et gebyr på 1000 kroner, så hun kunne blive skilt.

I juni 2013 fik en kvinde tæsk af sin mand, og flyttede på krisecenter. Kvinden modtog kontanthjælp som supplement til sin mands løn, men efter volden og tiden på krisecenteret søger kvinden at få skilsmissse.


Man skal søge statsforvaltningen om skilsmisse, og som den offentlige myndighed skriver, “undersøger vi først, om de rigtige gebyrer er betalt, og dernæst om anmodningen indeholder alle de oplysninger, vi skal bruge for at behandle den.”

Gebyret er på 900,- kroner og yderligere 1000,- kroner, hvis parret vælger at få statsforvaltningens hjælp til en såkaldt vilkårsforhandling. Klagen til Ankestyrelsen handler om 1000,- kr.

Den voldsramte kvinde søgte i begyndelsen af juli 2013 kommunen om hjælp til at betale skilsmissegebyret, men fik tre dage efter ansøgningen et klart afslag fra kommunen. Derefter startede et forløb, hvor kommunen har har genvurderet sit afslag, og Ankestyrelsen har behandlet en klage, hvor afgørelsen nu optræder i styrelsens principafgørelser.

“Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til betaling af gebyrer for separation og skilsmisse,” fremgår det af afgørelsen.

Betyder afgørelsen fra Ankestyrelsen så, at den voldsramte kontanthjælpsmodtager kan få hjælp til at betale det gebyr, som skulle betales i juli 2013? Nej.

Således skriver Ankestyrelsen følgende (linket er til hele afgørelsen):

“Det betyder, at A Kommunes afgørelse af 11. juli 2013 ikke gælder. Kommunen skal behandle sagen igen efter de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen. NN skal være opmærksom på, at kommunen godt kan komme til samme resultat som tidligere. Der var enighed på mødet.”

Kommunen skal altså vurdere ansøgningen om hjælp for nu tredje gang. Det fremgår ikke, hvad der siden er sket med den voldsramte kvinde. Har hun eksempelvis klaget, men alligevel evnet at betale gebyret? Eller tvang den manglende hjælp kvinden til at flytte tilbage til en voldelig ægtemand? Er der børn involveret?

Umiddelbart må det antages, at sådanne tre spørgsmål er centrale, når en anden myndighed skal vurdere om en kommune har handlet efter hensigterne og formålet med service-, social- og beskæftigelseslovningen.

Da afgørelser fra Ankestyrelsen er anonymiseret både i forhold til myndighed og borgere, har det ikke været muligt at dykke dybere ned i sagen, som blot er et af mange eksempler på afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor sagsbehandling og sag står i skærende kontrast.

 

Spørgsmålet er nu: Var det meningen med velfærdssystemet?

 
 
Emneord: Socialsager, Ankestyrelsen, Klagesager, Kontanthjælp, Vold i hjemmet, Skilsmisse
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også