Hele 1699 meninghedsråd: Kun reelt valg til 52

Langt de fleste menighedsråd sammensættes uden valg. Flere steder i landet mangler der opstillede.

Hvis valgkortet ikke er dumpet ind gennem brevsprækken, så skyldes det formentlig, at der ikke er kampvalg til menighedsrådet i dit sogn. 
 
Tirsdag er der menighedsrådsvalg landet over, men få skal stemme. 
 
Kun 52 steder i landet vil der være decideret kampvalg til menighedsrådsvalget. Og det er ifølge Simon Ankjær Andersen, informationskonsulent i Kirkeministeriet, rekord få.
 
I 1961, hvor de første tal er tilgængelige, var der afstemningsvalg 280 steder.

Med 1699 menighedsråd svarer det til, at der kun i tre procent af landets menighedsråd er decideret kampvalg. 

- I de 97 procent andre menighedsråd har der allerede været et valg, det var så bare på et opstillingsmøde, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. 
 
- Det svarer til, hvordan man gør på en generalforsamling. Det er sådan set ganske fint. Jeg ved, at det er steder, hvor man tidligere havde opstilling af flere lister - enten kirkepolitiske eller partipolitiske.
 
- De steder er man blevet enige om at danne menighedsråd på tværs af listerne på opstillingsmøderne.
 
Men er der så overhovedet nogen grund til at afholde menighedsrådsvalg?
 
- Det kan man godt diskutere. Der er enkelte steder i landet, hvor det har været en stærk tradition, og der fungerer det ganske udmærket. 
 
- Og så er der steder, hvor man ikke har kunnet opnå enighed eller der er personkonflikter, og her er sådan et valg måske en meget god ventil, siger Søren Abildgaard.
 
Valget til menighedsråd foregår efter det kendte valgsystem, hvor man er opstillet på valglister, og hvor det kræver stillere at blive opstillet.
 
Der er mellem 5-15 medlemmer af et menighedsråd afhængigt af lokale forhold. 
 
Det kan samtidig være sidste gang, at valget foregår som hidtil. Kirkeministeriet har nedsat et udvalg, der har fået til opgave at finde en ny valgform for sammensætningen af menighedsråd.
 
FAKTA: Kun 52 steder skal der stemmes til menighedsrådet
Kun til 52 menighedsråd, svarende til tre procent af menighedsrådene, bliver der tale om kampvalg.
 
Der er 1699 menighedsråd i Danmark. 
 
1645 menighedsråd har konstitueret sig ved et aftalevalg.
 
113 menighedsråd i Danmark mangler kandidater for at blive fuldtallige. 
 
Der sidder mellem fem og 15 medlemmer i et menighedsråd. Det afhænger af antallet af medlemmer af folkekirken i det enkelte sogn.
 
I 2008 var der kampvalg til 149 menighedsråd. I 2012 skulle der stemmes til 85. I 2016 er tallet nede på 52. 
 
Et menighedsråd sidder i en fireårig periode.
 
Et udvalg under Kirkeministeriet har fået til at opgave at kigge på en ny valgform til menighedsrådene. 
 
Kilder: Kirkeministeriet og Landsforening af Menighedsråd.
 
/ritzau/
 
Emneord: Folkekirken, Menighedsråd
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.03.21 Politik
    FN holder topmøde i New York. Verdens børn holder topmøde i Billund

    Børn og unge fra hele verden inviteres til at deltage i Children’s General Assembly i Billund. Resultatet overleveres til statslederne i New York.

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 13.09.13 Politik
    Afgørelse i 14 kirkelukningssager i Københavns Stift

    Kulturminister Marianne Jelved har taget stilling til, hvad der skal ske med de 14 kirker i Københavns Stift, som biskoppen har indstillet til lukning. Hun afgør, at seks kirker lukkes, mens seks kirker ikke lukkes. Biskoppen og menighedsrådene er enige om, at de resterende to kirker bliver taget ud af sognekirkelig brug.