Foto: Shutterstock

Her er årsagerne til tidlig depressions-debut

Sandsynligheden for at udvikle en depression før du er fyldt 30 år, er forbundet med genetik disposition, men handler også om forældres psykiatriske historie og socioøkonomiske status. Det viser et forskningsresultat fra iPSYCH, som kan være med til at identificere risikoen for depression bedre.

Det er ingen hemmelighed, at det er mere sandsynligt, at personer, som er genetisk disponeret, får diagnosen depression. Det har tidligere forskning fortalt os. Vi ved også, at depression er en almindelig og meget alvorlig lidelse, som både koster den enkelte og samfundet enorme ressourcer. I Danmark bliver 15,5 procent af kvinder og ni procent af mænd i løbet af deres liv behandlet mod depression på et psykiatrisk sygehus. 

Nu viser et resultat fra det danske psykiatriprojekt, iPSYCH, at den genetiske disposition ikke kan stå alene. Risikoen for depression øges også af andre kendte risikofaktorer, som familiehistorie og økonomisk status.

”På mange måder er genetik nøjagtig som alle andre risikofaktorer – en høj genetisk risikoscore betyder ikke nødvendigvis verdens undergang, den øger blot risikoen,” fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Esben Agerbo fra iPSYCH.

Undersøgelsens formål var at vurdere den enkeltes genetiske disponering eller risikoscore for tidlig depression i kombination med forældrenes psykiatriske historie og socioøkonomisk status – den socioøkonomiske status blev blandt andet målt ud fra moderens uddannelsesniveau, hendes ægteskabelige status og faderens beskæftigelse.

Markant hos kvinder

I alt analyserede forskerne data fra 17.098 personer med en depression og 18.582 uden.

”Vi så betydelige sammenhænge mellem den genetiske risikoscore, forældrenes sygdomshistorie og lavere socioøkonomisk status og risiko for depression, især hos kvinderne” siger forskeren.

Undersøgelsen viste eksempelvis, at 24 procent af kvinder på 30 år med høj genetisk risikoscore og en mor eller far med en psykiatrisk sygdom bliver diagnosticeret med depression. Den tilsvarende risiko for kvinder med lav genetisk risiko og uden forældrehistorik er tre procent.

"Resultaterne kan være med til at identificere risikoen for depression bedre. Derfor er det vigtigt, at vi fremadrettet undersøger den genetiske risikoscore, for i kombination med større kendte risikofaktorer kan den bidrage væsentligt," siger Esben Agerbo.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

Bag om resultatet

  • En kohorte-undersøgelse
  • Finansieret af Lundbeckfonden
  • Professor Naomi R.Wray, Institute for Molecular Bioscience, University of Queensland, Brisbane, Queensland, Australien, professor John McGrath, Queensland Brain Institute, University of Queensland, St Lucia, Queensland, Australien. 23andMe Inc. The Psychiatric Genomics Consortium.
  • Den videnskabelige artikel kan læses her

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.21 Sundhed
    Patientrettigheder til hurtig udredning og behandling bliver genindført

    Antallet af COVID-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til COVID-19 i brug.

  • 25.02.21 Sundhed
    Kræftens Bekæmpelse: Sådan får vi tidligere og bedre diagnoser af kræft

    Halvdelen af alle kræftpatienter kommer ikke direkte i kræftpakkeforløb. Men ingen ved præcist, hvad der sker med dem. Og derfor kan sundhedsvæsenet heller ikke for alvor forbedre den tidlige opsporing af kræft. Og det er fatalt for patienterne. Kræftens Bekæmpelse udsender i dag en ny rapport, der skal bane vejen for forbedringer.

  • 23.02.21 Sundhed
    2.500 sårbare og ældre borgere får fremskudte vaccinationstilbud

    Borgere i 17 kommuner bliver visiteret til og kontaktet om et særligt vaccinationstilbud i uge otte. Vaccinationen kan ikke bookes online eller via telefon.

  • 23.02.21 Sundhed
    Pioner i blodkræftforskning modtager Hagedorn Prisen 2021

    10.000 danskere går uvidende rundt med kroniske blodkræftsygdomme og dermed risiko for bl.a. livstruende blodpropper. Det er et område, professor Hans Hasselbalch har viet sit professionelle liv til at forske i. Et arbejde, han betegner som en hjertesag. For sin imponerende og skelsættende indsats modtager han Hagedorn Prisen 2021 på 1,5 mio. kr.

  • 22.02.21 Sundhed
    Godt nyt: Flere lægemidler til sjældne sygdomme

    Flere patienter med sjældne sygdomme får mulighed for behandling, når der løbende godkendes flere lægemidler til sjældne sygdomme. Det er et stort plus for de mange patienter, siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen.