Her er ministeriets notat om bankpakkerne: Overskud på 18 mia. kroner

Udskældte bankpakker ender med milliardoverskud til statskassen, fortæller Erhvervs- og Vækstministeriet i en økonomisk status.

Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter frem til ultimo 2015, samt et skøn for renteindtægter for hele 2016.

Der er tale om et foreløbigt resultat. Det endelige resultat vil bl.a. afhænge af det økonomiske resultat af den resterende afvikling af aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget under bankpakkerne. Resultatet vil ligeledes afhænge af, hvor mange af de resterende statslige kapitalindskud, der indfries.

Beregningsmetode
Den økonomiske status for bankpakkerne er opgjort som statens indtægter fratrukket de direkte udgifter såsom statens finansieringsomkostninger og manglende rentebetaling mv. Der er bl.a. ikke taget højde for hverken positive eller negative skattemæssige konsekvenser af bankpakkerne.
 
Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter. Opgørelsen af tabte skatteindtægter for staten som følge af højere fradrag i pengeinstitutterne forudsætter, at alle relevante pengeinstitutter er i en position, hvor de skal betale skat. Dertil kommer, at statens kapitalindskud ikke blot indebærer renteudgifter for kreditinstitutterne, men også umiddelbart renteindtægter, når institutterne placerer den modtagne kapital. Dette skyldes, at kapitalindskuddet giver mulighed for større renteindtægter, såfremt den større kapital fører til flere udlån, end der ellers ville have været.
 
Det skal derudover erindres, at havde bankpakkerne ikke eksisteret, var kreditinstitutternes simple kreditorer, herunder obligationsejere og indskydere, med stor sandsynlighed blevet påført tab. Det må antages, at en del af disse tab ville kunne fratrækkes i indkomsten hos de simple kreditorer, hvorfor staten også i den situation ville være gået glip af skatteindtægter.
 
Det skal samtidig bemærkes, at såvel den generelle statsgaranti som de individuelle statsgarantier har betydet, at kreditinstitutternes fundingomkostninger er blevet lavere, end de alternativt ville have været. Dermed har fradraget for finansielle omkostninger i deres skattepligtige indkomster været mindre og statens skatteindtægter højere.
 
Endelig skal det bemærkes, at var bankpakkerne ikke blevet gennemført, ville det med stor sandsynlighed have betydet flere banklukninger og mindre udlån, hvilket ville have reduceret den økonomiske aktivitet og dermed skatteindtægterne.
 
Alt i alt kan det således konkluderes, at der er både positive og negative skatteeffekter af bankpakkerne. Fælles for alle disse effekter er, at de er behæftet med stor usikkerhed. Såvel positive som negative skatteeffekter er derfor udeladt fra beregningen.
 
Bankpakke I
Den 4. februar 2011 blev den finansielle sektors betaling for den generelle statsgaranti indeholdt i Bankpakke I opgjort. Opgørelsen viste et overskud på ca. 2,5 mia. kr. inklusiv udgifterne i forbindelse med Roskilde Bank A/S. Resultatet fremkom som forskellen på den betalte garantiprovision fra den finansielle sektor på 25 mia. kr. og udgifter til afvikling af Nova Bank Fyn A/S, EBH Bank A/S (inkl. Løkken Sparebank), Pantebrevsselskabet, Finansieringsselskabet, Eik Bank Danmark, Eik Banki samt Roskilde Bank A/S.
 
Der er efterfølgende realiseret udgifter og indtægter ved afvikling af de aktiviteter, som blev overtaget fra de nødlidende pengeinstitutter, der samlet foreløbigt beløber sig til et overskud på ca. 5,5 mia. kr. Resultatet er ikke endeligt og vil afhænge af den resterende afvikling
 
Statens foreløbige resultat vedrørende Bankpakke I kan på den baggrund opgøres til et overskud på ca. 8,2 mia. kr.
 
Statslige kapitalindskud
Ved udløbet af kreditpakken i 2009 var der ydet kapitalindskud for ca. 46 mia. kr. fordelt på 43 institutter. Af dette beløb må de statslige kapitalindskud samt renteindtægterne herfra anses som tabt i følgende pengeinstitutter:
- Eik Banki P/F og Eik Bank Danmark A/S (i alt ca. 0,6 mia. kr.)
- Amagerbanken (ca. 1,1 mia. kr.)
- Fjordbank Mors (ca. 0,4 mia. kr.)
- Max Bank (ca. 0,23 mia. kr.)
- Sparekassen Østjylland (ca. 0,3 mia. kr.)
- Spar Salling Sparekasse (ca. 0,03 mia. kr.)
- Spar Lolland (ca. 0,2 mia. kr)
Der er endvidere tab som følge af urealiserede tab på aktier i Vestjysk Bank A/S på 0,28 mia. kr. samt realiserede tab på aktieposterne i Max Bank på 0,12 mia. kr. 
3/5 2012 var det første år, hvor kapitalindskuddene kunne indfries. Denne indfrielsesmulighed valgte 7 pengeinstitutter at benytte sig af. Siden da er tendensen med hel eller delvis indfrielse af kapitalindskuddene fortsat, og der er primo 2016 ca. 0,98 mia. kr. i udestående kapitalindskud. Indfrielse af kapitalindskud vil reducere renteindtægterne de kommende år. Det er teknisk antaget i renteberegningerne, at set fra starten af et givent år, vil halvdelen af det udestående beløb, som kan blive indfriet, blive indfriet.
 
Med nettorenteindtægter på 13,01 mia. kr. i perioden 2009-2016 giver det et foreløbigt resultat for de statslige kapitalindskud på 9,72 mia. kr. 
 
Individuelle statsgarantier
Som led i Bankpakke II blev det besluttet, at Finansiel Stabilitet A/S kunne yde individuelle statsgarantier. Pr. 31. december 2010 havde 50 institutter foretaget udstedelser for i alt 193 mia. kr. med individuel statsgaranti. Staten har haft tab på de individuelle statsgarantier i Amagerbanken og Fjordbank Mors. Tabene kan endnu ikke opgøres endeligt, men kan maksimalt udgøre 2,75 mia. kr.
 
Som led i Bankpakke IV blev det besluttet, at staten kan yde en medgift i forbindelse med den såkaldte udvidede medgiftsordning. Medgiften kan maksimalt svare til statens forventede tab på de individuelle statsgarantier, hvis det nødlidende institut alternativt var blevet afviklet under Bankpakke III.
 
I denne forbindelse har staten ydet en medgift til datterselskaber under Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse med købet af dele af Max Bank og Sparekassen Østjylland1. Statens medgift i Max Bank og Sparekassen Østjylland er opgjort til henholdsvis 0,7 mia. kr. og 0,1 mia. kr, svarende til den maksimale medgift. Statens medgift kan blive reduceret, hvis den endelige afvikling af de enkelte institutter, som i dag er datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S, medfører en øget købesumsregulering.
 
Som led i Bankpakke IV blev det, udover den udvidede medgiftsordning, besluttet at indføre en ny statslig garantiordning. Der blev ydet individuel statsgaranti til Vestjysk Bank A/S og Den Jyske Sparekasse under ordningen.
 
Denne garantiprovision er medregnet i den samlede garantiprovisionen for 2013 for individuelle statsgarantier. Muligheden for at ansøge om individuel statsgaranti i forbindelse med en fusion udløb ultimo 2013. De sidste individuelle statsgarantier blev indfriet i begyndelsen af 2015.
 
Statens indtjening på disse individuelle statstagarantier er opgjort til 0,02 mio. kr.
 
Statens skønnede resultat på bankpakkerne, opgjort ultimo. 2015.
Resultat af Bankpakke I (note2): 8,2 Mia. kr. 
 
Statslige kapitalindskud Nettorenteindtægter (Renter på statslige kapitalindskud fratrukket de statslige fundingomk.)
2009 1,00
2010 3,23
2011 3,03
2012 2,76
2013 2,18
2014 0,64
2015 0,09
2016 0,08
I alt nettorenteindtægter 13,01
 
Urealiseret tab på aktieposten i Vestjysk Bank A/S, opgjort ultimo 2014 0,28
Realiseret tab på aktier i Max Bank 0,12
Kapitalindskud Eik Bankerne 0,62
Kapitalindskud Amagerbanken 1,11
Kapitalindskud Fjordbank Mors 0,40
Kapitalindskud Max Bank (der ikke er konverteret) 0,23
Kapitalindskud Sparekassen Østjylland 0,30
Kapitalindskud Spar Salling Sparekasse 0,03
Kapitalindskud Spar Lolland 0,20
I alt tabt på de statslige kapitalindskud 3,29
 
Resultat af de statslige kapitalindskud 9,72
 
Individuelle statsgarantier
Garantiprovision til og med 2011 2,19
Garantiprovision for 2012 1,03
Garantiprovision for 2013 (Note 3) 0,27
Garantiprovision for 2014 0,07
Garantiprovision for 2015 0,00
Indtægter i alt 3,56
 
Tab på individuelle statsgarantier
Individuel statsgaranti Amagerbanken (84 pct. dividende) 2,12
Individuel statsgaranti Fjordbank Mors (86 pct. dividende) 0,63
Medgift ved Max Bank (under Bankpakke IV) 0,69
Medgift ved Sparekassen Østjylland (under Bankpakke IV) 0,10
 
Udgifter i alt 3,54
Resultat af individuelle statsgarantier 0,02
 
Resultat i alt 17,94
 
Noter
1 Spar Salling Sparekasse havde ikke en individuel statsgaranti, og fremgår derfor kun af
regnskabet for de statslige kapitalindskud. 
2 Inkl. Roskilde Bank A/S
3 Af de 0,27 mia. hidrører 0,21 mia. til de garantier, der er ydet i forbindelse med Bankpakke II.
 
Emneord: Bankpakker
Erhvervs- og Vækstministeriet på DenOffentlige.dk Erhvervs- og Vækstministeriet
Aktivitet: Artikler: 85 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.