Jens Asbjørn Bøgen
Det er vist sikkert at sige, at Rusland har trukket sig fra den aftale, de underskrev i 90’erne.
Det er vist sikkert at sige, at Rusland har trukket sig fra den aftale, de underskrev i 90’erne.
Er Ukraine et land eller ej?
De fleste mennesker rundt om i verden ville sige “ja, selvfølgelig”, men ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, er det ikke.
Essayet fra 2021
Før fuldskala invasionen blev indledt, skrev Putin i 2021 et essay, hvor han fremførte idéen om, at Ukraine ikke er en suveræn stat.
I essayet med titlen “Om det historiske fællesskab mellem russere og ukrainere” hævdede han, at Ukraine historisk set er en del af Rusland – et argument, han har gentaget flere gange under krigen.
Ikke et land? Jo, det siger Ruslands egen underskrift
Faktum er, at Ukraine selvfølgelig er en suveræn stat – og Rusland anerkendte selv det faktum allerede i 1994, da de underskrev Budapest-memorandummet.
Ikke helt sikker på, hvad det er? Bare rolig, her kommer en oversigt.
Den postsovjetiske kontekst
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 arvede det nyligt uafhængige Ukraine verdens tredjestørste atomarsenal, hvilket rejste internationale bekymringer om atomspredning.
Globale mål om ikke-spredning
USA, Rusland og andre stormagter ønskede, at Ukraine, Hviderusland og Kasakhstan skulle opgive deres atomvåben og tilslutte sig traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT) som ikke-atomstater.
Forhandlinger frem mod memorandummet
I løbet af de tidlige 1990’ere fokuserede de diplomatiske bestræbelser på sikkerhedsgarantier og økonomisk støtte for at overtale Ukraine til at nedruste; centrale forhandlinger kulminerede i slutningen af 1994.
Underskrivelsen på OSCE-topmødet
Den 5. december 1994, ved OSCE-topmødet i Budapest, gik Ukraine med til at tiltræde NPT.
Til gengæld modtog landet formelle sikkerhedsgarantier.
Kerneindhold – sikkerhedsgarantier
Memorandummet lover respekt for Ukraines suverænitet, uafhængighed og eksisterende grænser, med vægt på, at magt eller trusler ikke må bruges mod Ukraines territoriale integritet.
Forpligtelse til ikke at bruge atomvåben
Underskriverne lovede aldrig at bruge atomvåben mod Ukraine, undtagen i tilfælde af selvforsvar eller hvis Ukraine blev angrebet i alliance med en atombevæbnet stat.
Princippet om ikke-tvang
Memorandummet indeholder også løfter om ikke at bruge økonomisk tvang, så Ukraines rettigheder eller politikker ikke kunne underlægges pres.
FN- og international støtte-klausul
Underskriverne blev enige om at søge øjeblikkelig handling i FN’s Sikkerhedsråd, hvis Ukraine blev truet eller angrebet med atomvåben, og dermed skabe en vej til international hjælp.
Vigtige underskrivere
Memorandummet blev underskrevet af Ukraine, Rusland, USA, Storbritannien, Kasakhstan og Belarus.
Kina og Frankrig afgav lignende unilaterale erklæringer, men var ikke officielle underskrivere.
Historisk betydning og senere kontrovers
Budapest-memorandummet er en hjørnesten i nedrustningen efter Den Kolde Krig; men Ruslands handlinger på Krim (2014) og invasionen i 2022 har udløst debat om effektiviteten og gyldigheden af disse sikkerhedsgarantier.
Har Vesten også brudt det?
Ifølge memorandummet forpligter underskriverne sig til at søge øjeblikkelig handling i FN’s Sikkerhedsråd for at hjælpe en anden underskriver, hvis de ”bliver offer for en aggressionshandling eller udsat for en trussel om aggression, hvor atomvåben anvendes.”
Truslen om atomvåben
Russiske politikere har gentagne gange luftet idéen om at bruge taktiske atomvåben i Ukraine, hvilket kan tolkes som en klar trussel, der burde få Storbritannien og USA til at handle.
Om de vestlige allierede burde have handlet anderledes, er fortsat et emne for debat.
