Hold med at tænke så meget: Børn skal ikke have piller

Psykiske lidelser hos børn og unge eksploderer. Hvis vi skal vende denne markante stigning må vi lytte til den nyeste forskning og etablere et helt nyt mere præcist behandlingsfokus i Danmark. Metakognitiv terapi leverer et stærkt bud.

Alt for mange børn og unge lider af stress, angst og depression. Der er månedlange ventelister i børne -og ungdomspsykiatrien og nye tal viser, at der er er sket et stigning på 60 procent på udskrivning af piller mod depression til børn – ja du læste rigtigt 60 procent! Det svarer til næsten 12.000 danske børn der hver dag indtager piller imod depression! Det er en sørgelig udvikling – og en forfejlet biologisk løsning på et ikke-biologisk problem.

LÆS OGSÅ: Lav en kræftpakke for psykiatrien

Når behandlingen ikke virker

Men hvad er så årsagen til at så mange børn lider af psykiske lidelser? I mange år har vi forstået årsagen til psykisk lidelse som værende et resultat af genetisk sårbarhed, miljø, rammer eller dårlig kommunikation i familien. Hvis vi blot skruede ned for kravene, talte mere og bedre med hinanden, så kunne vi overvinde problemet. Hver gang man åbner en avis står den ene artikel efter den anden: ”Skolen er skyld i stress hos børn”, ”Sådan taler du med dit barn om terror”, ” Sådan taler du med dit barn om mobning”, osv.

Om Huset Zornig

Find artikler og blogs fra Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen her.

Aldrig har der været større fokus på børns trivsel. Aldrig har vi fået så mange gode råd fra fagpersoner og eksperter. Alligevel har der aldrig været så mange syge børn som nu. Noget er helt galt i den måde vi forstår og behandler psykisk lidelse på. Måske har vi helt misforstået årsag og løsning på problemet. Vi har brug for nye og innovative metoder og artikler, der f.eks. kunne hedde: ”Sådan taler du MINDRE med dit børn om problemerne” og ”Lær dit barn at begrænse sin bekymring – uanset omstændigheder!”

LÆS OGSÅ: Zornigs otte bud på et bedre børneliv

Forkerte billeder af psyken

Ny forskning viser, at vi måske hidtil har misforstået hvordan psyken fungerer. Psyken er ikke en rygsæk eller bæger, hvor dårlige oplevelser og tanker hober sig op og skal bearbejdes gennem lange samtaler, mærke-efter terapi og traume-bearbejdning. Mange fagfolk forklarer, at oplevelser skal tales igennem og ud af hovedet for at den berømte dråbe ikke får bægeret til at flyde over.

Noget tyder dog stik modsat denne læring på, at psyken, ligesom resten af kroppen, er selv-helende. Vi heler automatisk, men lange analyserende samtaler og langtids-grubling får naturlig ked-af-det-hed til at udvikle sig til depression. Hvis vi bliver ved med at køre rundt i de negative tanker og problemer i forsøget på at løse dem, sidder vi bare fast i dem og det bliver sværere at hele og komme videre i livet.

Forfatteren er oplægsholder på Børneårsmødet 2016 - læs mere her

Overtænkningsmekanismer 

Årsag og løsning på stress, angst og depression skal slet ikke findes i generne, miljøet eller vores børns rammer. De børn, vi møder i vores klinikker i København og Næstved, lider først og fremmest af bekymringer. De bekymrer sig typisk hele dagen alene og sammen med deres forældre om emner som sygdom, død, skilsmisse og fremtiden.

Forældrenes forsøg på at overvinde problemet ved at tale mere om bekymringerne og vende tankegangen til mere beroligende tanker virker kun midlertidig og løser ikke den grundlæggende problematik: For meget tænkning. Man kan ikke overvinde et over-tænkningsproblem med mere tænkning og derfor virker traditionelle løsninger på psykiske lidelser ikke langsigtet... Det svarer til at forsøge at grave sig selv op af et hul man er faldet ned i.

Løsningen på et overtænkningsproblem er derimod MINDRE tænkning og det gør en kæmpe forskel terapeutisk. I stedet for at vende børnenes negative tanker lærer de, at de helt uden at ændre rammerne, selv kan styre de mentale overtænkningsmekanismer der driver symptomerne. Vores erfaringer fra vores metakognitive grupper viser, at børn faktisk hurtigere end voksne lærer at mestre og begrænse deres bekymringer og derved overvinde psykisk lidelse.

Navnet er Meta! Metakognitiv terapi

Børn kan lære at styre deres psykiske lidelse uanset livsomstændigheder. Det nye paradigme hedder Metakognitiv terapi. Metoden er udviklet af Professor Adrian Wells fra universitetet i Manchester i England, og denne metode viser allerede imponerende resultater i Danmark og i udlandet, hvor 80% typisk overvinder psykiske lidelser på få sessioner.

I denne form for terapi skal man ikke vende sin tankegang og dvæle ved problemerne, men derimod tænke mindre. Børnene lærer, at grublerier over deres daglige udfordringer blot skaber et nyt problem. Nemlig stress. Børnene lærer, at de selv kan styre og begrænse deres grublerier til f.eks. ½ time dagligt uanset livsomstændigheder. Det er et meget stærkt budskab, som gør børnene robuste overfor nuværende og fremtidige problemer i livet. Børnene lærer at deres sind, ligesom deres krop, selvheler, og de vil derfor kunne overvinde deres aktuelle udfordringer, men de får ligeledes et effektivt værktøj til at undgå fremtidige problemer.

Vi er nødt til at etablere en helt ny metakognitiv forståelse og løsning på psykiske lidelser hvis vi skal vende den uhyggelige udvikling på børneområdet. Noget tyder på, at problemet ikke er arv eller miljø, men primært overtænkning. Alle kan få et liv uden stress, angst eller depression uden piller ved at begrænse deres tænkning – uanset samfund og livsomstændigheder. Og det er en meget opløftende nyhed.

På Børneårsmødet er der bl.a. debat om piller og børn.

Like CEKTOS på Facebook

Følg Pia Callesen personligt på Twitter: @MetaPiaC

Emneord: Huset Zornig, Børneårsmødet, Lisbeth Zornig Andersen, Udsatte børn og unge, Udsatte børn, Unge og psykisk sygdom, Udsatte familier, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Pia Callesen, Metakognitiv terapi, Psykisk sygdom, Børnesamtaler, Medicinforbrug
Huset Zornig på DenOffentlige.dk Huset Zornig stræber efter at blive en samlende platform for eksisterende og kommende initiativer på udsatte området i Danmark....
Aktivitet: Artikler: 53 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 09.09.16 Susanne Holgaard Svendsen
    Tænkning er livsnødvendigt

    Børn og voksne skal netop opfordres til at tænke selv.
    Tænkeevnen og de handlinger som er et resultat af en tankes " fødsel", er livsvigtig for alle individer.
    Fra fødsel til død, møder vi hinanden , på kryds og tværs, og vi påvirker og påvirkes gennem vores kommunikation med hinanden.
    For at udvikle evnen til, ikke at lade destruktivt virkende tankegange, få betydning i vores levende liv, er det nødvendigt at vi kan tænke, resonere, stille os selv spørgsmål, afsøge vores erfaringer, læse os til andres, og udveksle det vi er kommet frem til.
    Vores ord, vækker følelser, tanker og sanser hos os selv og andre, og netop derfor er det så vigtigt, at vi bliver i stand til at sortere, i alle de indtryk vi modtager.
    Naturligvis skal vi ikke drukne i vores egne tanker og følelser, men når andre mennesker ikke giver en tid, eller vi ikke giver os selv tid, til at få et godt og livgivende resultat ud af vores tanker - et unikt resultat ! , da er risikoen,at vi stagnerer.....og f.eks børn påtvinges indlæringsmetoder, sundhedsbehandling, og påduttes rollen, som de små, uden viden om sig selv. Det gælder i høj grad også blandt voksne, som i psykiatrien behandles som børn, der antages ikke at have personlig indsigt og evner for at finde balancen i livet, med lidt mere kærlighed og forståelse - og tid til eftertanke og nye handlemuligheder.
    Her kommer, også kosten ind i billedet. Personligt har jeg været bevidst på kostens betydning for mit eget helbred, og netop det at jeg giver mig selv lov til bpde at sanse, føle og tænke, før jeg putter noget i munden, bevirker en større bevidsthed om hvad der er godt og skidt ,at indtage.
    Og det gælder sådan set også vedrørende medicin.
    Og her er det allerstørste problem stadig, at såvel børn, som voksne kan risikere, at blive udsat for tvangsmedicinering.
    Kom nu på banen, også når I stemmer på politikerne, som har vist sig ikke at have sans for netop dette emne, og slet ikke har evnet at tænke tanken !!!!!, og fære den ud i livet, at tvangsbehandling ikke har noget som helst at gøre med sundhedsbehandling.
    Susanne Holgaard Svendsen.

    Jeg tager gerne ud og taler om emnet, på skoler og i andre regi, med det formål at oplyse, og netop få bærn og voksne til at forholde sig til emnet - og tænke selv - beklager at sige det, men det er livsnødvendigt, for det kan gå ud over hvem som helst ,i det danske samfund, og hvem kan vi give skylden for det ?
    Tænk lidt over det !!!!;)

  • 08.09.16 Louise Sørensen
    En del af løsningen

    Kære Pia Callesen,


    Det lyder som om, at du har fat i noget af det rigtige; vi skal minimere grublerierne, lade være med at gøre vores børn unødigt bekymrede, osv. osv.

    Jeg vil dog gerne spørge ind til dit udsagn "....en forfejlet biologisk løsning på et ikke-biologisk problem...".

    Mener du dermed den medicin, der gives for at minimere problemerne?

    Eller mener du, at den kost, de drikkevarer, de tilsætningsstoffer, syntestisk fremstillede produkter, farvestoffer, m.m. vores børn (og vi selv) nu om dage indtager, ingen indflydelse har på psyken og psykiske sygdomme?

    For kroppen er da i dén grad biokemi, og de impulser, der sendes mellem nerverne afhænger af, at de rigtige signalstoffer og byggesten er tilstede. At man så vælger at ty til syntetisk medicin frem for at kigge kost, er alarmerende og ganske rigtigt en skræmmende udvikling.

    Metakognitiv terapi kunne sagtens være grundstenen for minimering af psykiske lidelser, men jeg tror altså ikke på, at man kommer udenom kroppens egen biokemi og de byggesten, der fordrer normale impulser i kroppen.


    Mange Hilsner Louise Sørensen

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også