Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

3 tips til at lufte ud i vinterhalvåret

Hus og have

28/11/2023 08:02

J. Bøgen

Har du skruet ned for varmen? Så er det ekstra vigtigt at få luftet ud.

Vinteren er for alvor over os, og flere familier har valgt at skrue ned for varmen for at undgå høje varmeregninger, som krisen har medført.

Men når hjemmet bliver koldere, kan det være svært at tage sig sammen til at åbne vinduerne bare for at lukke mere kulde. Man skal dog stadig huske at lufte ud, gør man ikke det får man et usundt indeklima og det medfører risiko for skimmelsvamp.

Det skriver Senior News.

Luft ud på de rigtige tidspunkter

Når vi lever i vores boliger producere vi fugt. Det er alt fra et brusebad, til madlavningen eller bare det at trække vejret og svede, der skaber fugt. 

Fugten samler sig som kondens på vinduerne når vi sover, fordi rudens kulde møder fugten i lufte, der så kondensere til vand. Derfor er det en god idé at lufte ud om morgenen. 

“Man bør især lufte ud om morgenen, når man står op, så man kommer af med den fugt, som kroppen har produceret i løbet af natten,” siger Thor Hansen, der er sektionsleder for Indeklima og Bygningsundersøgelser ved Teknologisk Institut.

Luft ikke ud for længe

Han fraråder dog at man lader vinduet stå åbent for længe. Lader man det stå på klem i længere tid bliver overfladerne omkring vinduet kolde. 

“Og det vil gøre, at den fugt, der er i luften, vil sætte og koncentrere sig omkring den kolde overflade,” siger han.

Det er altså samme effekt, der kan skabe kondens på vinduet. Og den kondens kan altså brede sig ind i boligen, hvis man lufter ud for længe. 

De kolde overfalder vil også tage længere tid at genopvarme.

Luft ud ofte nok

Når man ikke lufter ud så længe ad gangen kan det give mening at gøre det noget oftere:

“Det er en god idé at lufte ud to-tre gange i løbet af et døgn for at fjerne fugt fra indeklimaet, selv om det er koldt og fugtigt udenfor,” siger Thor Hansen. 

Han foreslår at man kan lufte ud når man står op, når man kommer hjem fra arbejde og inden man går i seng. 

På den måde har man hele tiden et sundt og fugtfrit indeklima.

Mest Læste

Annonce