Det er oftere end du tror.
Lige nu læser andre
Alle elsker vist følelsen af at lægge sig i seng i helt nyvasket sengetøj.
Trods den forfriskende følelse er det dog de færreste, der ligefrem ser frem til at skifte sengetøj. Opgaven kan virke besværlig, især når elastiklagner driller, og dynebetrækket nægter at samarbejde.
Derfor bliver det også hurtigt en af de opgaver i hjemmet, der bliver udskudt gang på gang.
Mens nogen skifter sengetøjet på ugentlig basis, er der nogen, der kun får det skiftet en gang i måneden eller sjældnere endnu.
Ifølge Anna Bistrup, seniorrådgiver i Norges Astma- og Allergiforbund, bør man skifte sengetøj cirka en gang om ugen eller mindst hver anden uge.
Læs også
Det fortæller hun til det norske medie KK.
Den praksis handler ikke kun om frisk duft og komfort, men også om sundhed. Kroppen afgiver fugt, døde hudceller og naturlige olier, mens man sover, og dette skaber et ideelt miljø for husstøvmider. Regelmæssig vask er derfor vigtig for både hygiejne og allergiforebyggelse.
Når temperaturen stiger, og luften bliver mere fugtig, anbefales det at skifte sengetøj hyppigere. Personer, der sveder meget om natten, kan med fordel kan skifte en gang om ugen, hvor hyppige skift især er vigtig i sommermånederne.
Det forbedrer søvnkvaliteten og reducerer risikoen for irritation og allergiske reaktioner.
Det er desuden væsentligt at vaske korrekt. Sengetøj bør vaskes ved mindst 60 grader for at fjerne bakterier og støvmider effektivt. Vaskeanvisningen på tekstilet bør altid følges, og skyllemiddel uden parfume anbefales til husstande med børn eller allergikere.
Læs også
En mere grundig rengøring bør også omfatte madrassen, dynen og puden, som med fordel kan vaskes to til fire gange årligt. Behovet afhænger blandt andet af, hvor meget man sveder, og om sengen deles med andre.