Når sommeren melder sin ankomst, gør de små, blodsugende flåter, som sniger sig med hjem fra haven og skoven det også.
De truer med en række sygdomme, som man helst ikke vil have under huden, og derfor er det med at gøre, hvad man kan for at holde dem væk.
Men glem alt om dyre sprøjtemidler og svedige flåtjagter i baghaven – løsningen kan meget vel stå og dufte i en potte på terrassen.
Det skriver havemediet tvorikvitko.
Den populære plante, katteurt, som normalt får huskattene til at rulle henført rundt i eufori, har nemlig en helt anden effekt på flåter: De flygter.
Flåternes hadeplante nummer ét
Katteurt indeholder nepetalacton – et stof, der er ren tortur for flåternes sanseapparat. Faktisk har forskning ifølge havemediet vist, at planten er mere effektiv end DEET, den mest anvendte kemiske ingrediens i flåtmidler og myggespray.
Det betyder, at hvor katteurt vokser, holder flåterne sig pænt væk.
Planter alene er ikke nok
Men selvom, at haven lugter som en sydfransk krydderurtefestival, skal der stadig tages forholdsregler:
Dæk huden til, når du færdes i højt græs.
Brug flåtmidler med minimum 20% DEET – især på udsatte områder.