Hvem elsker ikke hjemmedyrkede agurker - de er sprøde, friske og langt mere tilfredsstillende end supermarkedernes versioner.
De fleste, der har prøvet at dyrke dem selv, er dog også klar over, at agurken også er en plante, der til tider kan være en smule krævende.
Der findes dog en perfekt gødning til planten, der hverken er dyr, kompliceret at lave eller kemisk - og den findes i dit køleskab.
Det lyder måske lidt skørt, men agurker har faktisk godt af et skud af dette hvide mirakelmiddel, som vi normalt hælder på morgenmaden.
Mælk er nemlig proppet med gode sager, som agurker elsker.
Det skriver det tyske medie Chip.
Den indeholder mineraler som kalcium, kalium og magnesium, der får planterne til at vokse stærkere og sundere.
Og som en ekstra bonus har mælk også en hemmelig superkraft: Den kan bekæmpe svampesygdomme som meldug, som ellers er enhver agurke-dyrkers værste mareridt.
En velafbalanceret blanding af skummetmælk og vand skaber optimale betingelser for dine agurker.
"Men hvorfor skummetmælk?" tænker du måske. Jo, netop den fedtfattige variant indeholder stadig alle de gode næringsstoffer, men uden det ekstra fedt, der kan forstyrre jordens balance.
For at give dine agurker en kærlig mælkeblanding skal du blot fortynde én del mælk med tre dele vand. Brug opløsningen cirka én gang om ugen og sørg for ikke at overdrive vandingen, da agurker helst ikke vil have "våde fødder".
Ud over at hjælpe agurkerne direkte styrker mælk også de gavnlige mikroorganismer i jorden, der er med til at forbedre jordens struktur og optimerer næringsoptagelsen for planterne.
Men husk – alt med måde. Selvom mælk er sundt for agurkerne, gælder det stadig om at bevare jordens naturlige balance. En alt for ivrig mælkeblanding kan hurtigt skabe en sur jord, og så står du pludselig med sure agurker i stedet for sprøde grøntsager.